Dagen ifølge Laura Hattens

God formiddag og velkommen til en ny uge, et nyt nyhedsbrev og et nyt Europa-Parlament efter en lige lovlig dramatisk weekend, hvor statsministeren blev overfaldet på åben gade, og Lars Løkke forulykkede i Københavns Havn.

Knap var valgrejerne fordøjet i aftes, før breakingbjælkerne om den ventede højredrejning begyndte at blinke: Macron udskrev valg i erkendelse af nederlaget til Le Pen, Melonis parti Italiens Brødre bankede frem.

»Borgerne har i stor stil dumpet EU-ledernes håndtering af krig, kriser og grøn omstilling. I stedet vender de sig mod det yderste højre,« lyder Politikens analyse i dag.

1. Troels' tilbagetog

Herhjemme blev til gengæld SF valgets store vinder med 17,4 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet måtte se sig slået af sin nærmeste familie, hvilket Mette Frederiksen på sociale medier karakteriserede som »rigtig træls«. Partiet holdt dog fast i sine tre mandater, mens Venstre mistede to af sine fire. Et resultat, der affødte en noget kryptisk kommentar hos venstreprofilen Søren Gade.

 »Hvis det står til mig, skal der være mere tid til at være vicestatsminister og formand for Venstre,« sagde han til DRs rullende kameraer og indikerede måske, måske ikke, at Troels skal gå af som forsvarsminister.

Banket på plads af Sophie Løhde: »Det, han mener, er, at det er et ekstremt hårdt og krævende job, og det er jeg fuldstændig enig med Søren Gade i,« sagde sundhedsministeren ifølge Politiken og tilføjede:

»Er der en mand, der er mand for den opgave, så er det Troels Lund Poulsen.«

2. Børn, fulde folk og aflyttede personer

Vælgernes dom er en ting. Kort før middag i dag kendte tre dommere og seks nævninge en 30-årig mand skyldig i drab i en stærkt omdiskuteret sag om den højgravide Louise Borglit, der i november 2016 blev dræbt med adskillige knivstik i Herlev.

En sag, der er blevet udskudt og udskudt og har givet advokater og dommere en led juridisk hovedpine. Årsagen? Politiets Efterretningstjeneste gik i sagen noget kreativt til værks i jagten på at få en tilståelse i hus.

Da politiet øjnede den 30-årige som mulig gerningsmand, afsonede han en anden dom for drabsforsøg på sin ekskæreste i Enner Mark Fængsel. PET placerede derfor agenten »Frank« i cellen ved siden af manden med missionen om at vinde hans tillid og få ham til at tilstå drabet – alt imens en båndoptager gemt under fangedragten dokumenterede hele molevitten.

Mandens forsvarer har hårdnakket stået fast på, at optagelserne var ulovlige og dermed ubrugelige, men for tre uger siden gav Højesteret anklagemyndigheden grønt lys til at benytte frugterne af Frank-foretagendet i straffesagen.

At bruge aflytning er komplekst, betænkeligt, dilemmafyldt, men én ting må man give fænomenet: Det er pokkers effektivt.

Og som anklager Bo Bjerregaard i maj udtalte til DR: »Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Og dem, der ikke ved, at de bliver aflyttet«.

3. Brygmann på barrikaderne

Anklagerens citat kunne lige så vel være sagt af Mads Brügger et par afsnit inde i Den sorte svane – TV 2-dokumentaren, som en uhørt stor del af danskerne har bingewatchet og diskuteret nonstop de seneste uger. Seriens hovedperson endte i krig med de journalister, hun skulle forestille at spille på hold med, og hun forsøgte at tvinge dokumentaren i knæ ved at få nedlagt et fogedforbud mod at vise den. Det gik som bekendt ikke efter planen.

En anden, der også har svinget fogedforbudshammeren den seneste tid, er musiker og entertainer Martin Brygmann. Han har trukket DR, generalsekretær Maria Rørbye Rønn og produktionsselskabet Impact TV i retten for at få stoppet dokumentaren Sexisme i musikbranchen, hvor flere kvinder står frem med deres oplevelser. Ifølge Brygmanns advokat kommer dokumentaren med »udokumenterede freds- og ærekrænkende påstande« om ham. Spoiler: Musikerens tur i retten gik heller ikke efter planen.

»Jeg har gennem mine sange, humor og musik, aldrig lagt skjult på, at jeg var en kikset, ranglet, usikker fyr og at den kvindelige opmærksomhed, som pludselig berømmelse gav mig, til tider var svær at styre,« skrev Brygmann i et langt opslag på Facebook efter byrettens afvisning. Men historierne i dokumentaren er bygget op omkring »tanker, følelser og sexistisk efterrationalisering«, fortsætter Brygmann, som også er »overrasket over, hvor voldsomt der skrues op og vinkles, for at sikre seere og klik«.

Retten afviste et forbud mod dokumentaren på grund af dens samfundsmæssige interesse – men også fordi parterne i dokumentaren er anonymiserede. Brygmann nævnes aldrig ved navn.

Havde det været klogere af musikeren bare at holde lav profil?

Bedøm selv. Sexisme i musikbranchen kan streames fra i dag på DRTV.

Det var alt fra mig i dag.

Venlig hilsen

Laura Hattens

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.