Dagen ifølge Christoffer Zieler

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Sangeren Marianne Faithfull er død, 78 år gammel.

Hvis man vil lytte til hendes musik, anbefaler jeg varmt albummet Before the Poison fra 2004 med sange skrevet af PJ Harvey og Damon Albarn. Inspireret af musikken læste jeg Faithfulls biografi med beskrivelsen af et tragisk og romantisk liv som junkie og en del af The Rolling Stones’ kreative og libidinøse miljø. 

Marianne Faithfull blev kendt for sin version af sangen »As Tears Go By«, som Mick Jagger skrev sammen med Keith Richards, og i flere år var Faithfull og Jagger kendiskærester. Biografien inspirerede mig til at begynde at høre The Rolling Stones’ musik, så tak for det, også, Marianne, og so long.

1. Ceci n’est pas un ministre des affaires étrangères

Lars Løkke er begyndt at skilte med, at han ryger pibe, hvilket får ham til at ligne en statsmand, kan Berlingske berette i en artikel om pibens signalværdi. 

Som der står, »har snadden gjort sin entré« i Løkkes henvendelser til folket på sociale medier, »men som den belgiske maler Magritte ville sige det, så er dette ikke en pibe. Det er et røgsignal«. 

2. Dansk Folkepartificering i Tyskland

Mens der åbenbart sker en per-stig-møllerficering af Lars Løkke Rasmussen, er det højreorienterede parti Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland måske i gang med at forvandle sig til et Dansk Folkeparti. Altså blive accepteret som en legitim del af folkestyret. 

I denne uge har CDU-leder Friedrich Merz fået stemt et beslutningsforslag om en stram asylpolitik igennem den tyske rigsdag med stemmer fra AfD.

»Der var tale om en historisk ændring i migrationspolitikken, men også en politisk sensation: For første gang nogensinde blev et forslag vedtaget med AfD som de afgørende stemmer,« skriver Jesper Vind i en opsigtsvækkende artikel i denne uges udgave af Weekendavisen. 

3. Fabelagtige AI

I denne uge har nyhedsbrevet handlet en del om de AI-fremstillede illustrationer i en bog af Sebastian Klein, som ser mærkelige ud, hvorfor Forlaget Carlsen har trukket bogen tilbage.

Efterfølgende har folk på sociale medier gjort opmærksom på, at kunstig intelligens også blev brugt til at producere illustrationerne til Kleins forrige bog Verdens 100 mest gådefulde dyr, der udkom 30. maj 2024. Denne bog handler om fabeldyr.

I dette tilfælde er der dog tale om en revideret udgave af en bog, der oprindelig udkom i 2018. I den oprindelige udgave, som jeg lige har lånt på biblioteket, er der ikke nogen AI-billeder, men en blanding af tegninger, fotos og gamle arkivbilleder, så forlaget har nok opdateret illustrationerne i den periode, hvor man også arbejdede med den nye og tilbagekaldte bog.

Jeg har ikke haft lejlighed til at bedømme kvaliteten af de AI-skabte fabeldyr i den nye udgave af bogen, men tegneren Stine Spedsbjerg har læst den og fundet et billede af et barn med ekstra arme. Det går jo ikke – men derudover kan man vel dårligt forlange anatomisk akkuratesse i en bog om dyr, der ikke findes i virkeligheden.

Lektøren hos bibliotekerne var i øvrigt begejstret for den computertegnede bog og kaldte den »indbydende«. 

PS: Klein sagde i onsdags i DRs kulturprogram K-Live, at hjorten i hans bog om dyrehistorier fra zoo ikke har fem ben, sådan som Weekendavisen skriver. Men i så fald må han mene en anden hjort end den, der er på bogens side 110, for den har fem.

4. Mads Nippers exit

Ørsteds direktør Mads Nipper er ude. Den nuværende viceadministrerende direktør Rasmus Errboe overtager ledelsen af det kriseramte selskab. For få år siden virkede vindenergi som en af de mest lovende brancher. Ak.

»Historien om Nippers tid i Ørsted kan sammenfattes i et fald i aktiekursen på knap 80 procent i den statskontrollerede kæmpe,« siger erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen i Berlingske.

5. Dissens

Mens chefredaktørerne på Berlingske, Politiken, Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet (og jeg selv i onsdags i dette nyhedsbrev) med enorm patos har kritiseret Medieansvarsudvalgets forslag om at oprette en ny, stærk offentlig institution, der skal kontrollere medierne i Danmark – ved siden af den lovgivning og det Pressenævn og de forskellige »brugernes redaktører«, der allerede eksisterer – er Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, uenig. Hun synes, det er en god idé med en medieombudsmand.

»En ny ombudsmand gør det lettere for alle danskere at stille medierne til ansvar. Det vil i bedste fald fremme etik, troværdighed og ansvar. Hvilket medierne bør bifalde,« skriver hun i en leder. 

Ifølge Gjertsen er det latterligt, at indførelsen af en medieombudsmand får hendes redaktørkonkurrenter til at sammenligne med forholdene for pressen i udemokratiske regimer. »Den største trussel mod mediernes rolle i det danske demokrati er ikke en medieombudsmand. Det er mediernes egen selvretfærdighed,« skriver hun.

På Facebook svarer Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, igen:

»Marchen Neel Gjertsens horrible leder i Jyllands-Posten er så fuld af skændige stråmænd mod medierne, at man er tæt på at falde for fristelsen til at give igen af samme mønt.«

Heldigvis undgår Jensen at falde for fristelsen, så han nøjes med at skrive, at lederens tone lyder »som en blanding af autoritær trumpisme og marxisme«.

Her i avisen skriver Søren Villemoes, resigneret, at medierne efterhånden er blevet så svage og marginale, at det knap giver mening at indføre ny regulering af dem, men han giver Marchen Neel Gjertsen ret i, at branchen er selvfed. 

Og apropos svage medier: En medieombudsmandsinstitution med djøffere og kaffeordning anslås at koste godt 30 millioner kroner om året, og dertil kommer de enorme papirbunker, som ombudsmandens aktiviteter vil generere rundtom i samfundet. For 30 millioner kunne man også aflønne et halvt hundrede journalister.

God weekend!
Christoffer Zieler