Dagen ifølge Christoffer Zieler

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Søren Pinds meget talstærke Medieansvarsudvalg offentliggjorde i går en rapport, der anviser, hvordan medierne kan gøres mere ansvarlige, idet digitaliseringen ifølge Pind har skabt en »tilstand af normløshed, som udfordrer rammerne om den demokratiske samtale«.

De fleste vil nok mene, at den offentlige debat især skæmmes af de dumheder, kedelige meninger, AI-billeder og løgne, der spredes, som flodhesten spreder sin afføring ved at vifte med halen, på de sociale medier. 

Men ingen kan jo rigtig regulere Facebook, TikTok og X, så i stedet har Medieansvarsudvalget foreslået at ansætte en bussemand, der kan tugte almindelige medier og bloggerne og derved »fremme almindelig redelighed i mediebilledet«. Vedkommende får titel af medieombudsmand.

1. Statens nye mediebetjent

Søren Pind og Co.s statsbetalte medieombudsmand skal kunne beskytte folk imod andres løgne om dem og derfor blandt andet bede politiet om, »at der rejses tiltale i sager om freds- og ærekrænkelser, der er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie eller fra nye medieaktører«. Medieombudsmanden kan også få lov at udarbejde selve tiltalen og vil altså ganske aktivt kunne engagere sig i sager mod medier.

Medieombudsmanden skal også, ifølge udvalget, medvirke til at føre civile sager mod medier samt indbringe principielle sager for Pressenævnet (selvom nævnet i forvejen har lov at tage sådanne sager op af egen drift).

Alt sammen tiltag, der nok vil få redaktører til at stramme op og se sig over skulderen en ekstra gang, før de udgiver noget, der risikerer at tirre.

Medieombudsmandens hånd skal desuden kunne gribe efter øreflipperne på alle dem, der opfører sig som medier, men ikke er medier i gængs forstand – altså bloggere, visse »brugere på digitale formidlingstjenester« og de sælgerfiduser, vi kalder influencere.

I Berlingske, Politiken og Ekstra Bladet protesterer chefredaktørerne over Medieansvarsudvalgets forslag. Det kunne man nok have regnet med.

Mere overraskende er, at der kun er ét medlem af selve Medieansvarsudvalget – der ellers tæller journalister og formanden for Journalistforbundet – som uden omsvøb afviser ideen om en statslig medieombudsmand, nemlig direktøren for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov. I sin mindretalsudtalelse gør han opmærksom på, at ingen andre lande i vores del af verden har en sådan statslig medieombudsmand, og skriver:

»Særligt i disse år, hvor demokrati og frihedsrettigheder er under et voldsomt pres – også i Europa, vil det være et uhyre uhensigtsmæssigt signal, at Danmark går forrest med øget statslig indblanding i de frie medier med betydelig risiko for, at mere autoritære lande lader sig inspirere.« 

Ifølge rapporten vil en medieombudsmand nok koste i omegnen af, hvad Forbrugerombudsmanden koster, godt 30 millioner om året.

2. It’s a mansplainer’s world

Apropos medieansvar har Akademikerbladet fået lavet en liste over, hvilke eksperter medierne kontakter oftest for en kommentar. Det mest påfaldende ved listen er, at de øverste 21 pladser tilhører mænd. Det har været en af ugens store historier.

Måske er mænd bare sådan – altså friske på at mene noget i en fart, når telefonen ringer? Prøv at se, hvor skråsikkert jeg skrev om Medieansvarsudvalgets jammerlige idé om en statslig medieombudsmand ovenfor, selvom jeg kun har haft rapporten fra Søren Pind i nogle timer. Der står sikkert en masse udmærket i den rapport, som jeg ikke har bemærket, bare fordi den ene idé er åndssvag.

Det er for resten krigsforskeren Peter Viggo Jakobsen, som topper ekspertlisten fra Akademikerbladet, idet han både ved noget om krig – i en krigerisk tid – og er i stand til at sige opsigtsvækkende ting i et klart sprog med jysk dialekt.

For eksempel, da han 22. februar 2022 erklærede, at risikoen for krig i Ukraine var »meget lav«. Det var to dage, før Rusland invaderede.

Eller da han 1. december 2024 erklærede, at russerne ville komme Assad til undsætning i Syrien, og styret ville sejre. »Det her bliver som en film, vi har set før, hvor Islamisk Stat tager nogle byer uden modstand, og så taber de til sidst,« sagde Jakobsen til TV 2.

Den slags skal man imidlertid ikke lade sig slå ud af, hvis man vil klare sig som ekspert. 

Nej, man må tage det som en mand.

3. AI-bog anbefalet til »alle dyreinteresserede«

Vi skrev i går i avisen om Sebastian Kleins seneste bog om dyrehistorier, der nu er trukket tilbage, fordi dens illustrationer var fyldt med forbløffende fejl – dyr med ekstra lemmer og tandsæt, umulige størrelsesforhold og meget andet.

Billederne var blevet skabt med kunstig intelligens, og mange af fejlene vil være velkendte for folk, der har leget med den slags software. Det er svært at få maskinerne til at makke ret, og resultatet bliver ofte lidt uhyggeligt. Velkendt og dog fremmed, ligesom en alt for menneskelignende japansk robot, hvilket fremkalder en følelse, der på engelsk kaldes uncanny valley.

Klein selv kalder bogen en fejl, resultatet af en lidt svær og dum illustrationsproces, og når der foreligger en ny udgave, vil man kunne bytte sin gamle bog til en ny, og så behøver man jo ikke skælde mere ud over den sag.

Men måske kan man alligevel tillade sig at undres over, at ingen andre i bogens udviklingsforløb har tænkt, at der var noget galt.

Ved at spørge lidt rundt i tegnermiljøet har jeg nu fået bogens lektørudtalelse tilsendt. Det er den tekst, som bibliotekerne blandt andet kigger på, når de skal vurdere, om en bog er værd at anskaffe. Derfor er lektøren en fagperson med særlig viden om litteratur og boghåndværk foruden målgrupper osv.

Så hvad mente fagkundskaben om bogen med de vanvittige AI-dyr? Jeg citerer fra lektøren, hvis navn der ikke er grund til at nævne her:

»Bogen er lige så underholdende og er i samme kvalitet og udstyr som de andre bøger i Sebastian Kleins '100 dyr-serien'. Man undres og forarges over hvordan dyr og mennesker blev behandlet før i tiden, og ind i mellem får man et godt grin og bliver lidt klogere.«

Og til slut, under overskriften »Til bibliotekaren«:

»Endnu et sikkert hit i serien. Anbefales til alle dyreinteresserede læsere på folkebiblioteker og PLC (folkeskolens pædagogiske læringscentre, red.).«

Vi er kun lige begyndt at stifte bekendtskab med AI.

Venlig hilsen
Christoffer Zieler