Dagen ifølge Christian Bennike

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Steve Witkoff er i Moskva for at forhandle, Zelenskyj er i Paris for at sikre sig opbakning, og Danmark er åbenbart rejst tilbage til 00erne for at diskutere bederum, remigration og ghettolov. 

Men dagens nyhedsbrev skal handle om noget andet: om arv.

1. Coster-Waldau-tårer

Jeg tænkte over noget i morges, da jeg læste et interview på DR.dk med skuespiller Marie Sandø Jondal, som er datter af skuespillerne Waage Sandø og Pia Jondal.

Hun fortæller nemlig om, at det faktisk har været ret svært at vokse op med de her berømte og velstående skuespillerforældre. Der var et »forventningspres«, og hun »overvejede flygtigt at søge ind på skuespillerskolen under et dæknavn, fordi hun var betænkelig ved, om folk ville have en forudindtaget holdning til hende i kraft af hendes efternavn«.

Det er interessant, for det lyder meget som et længere interview på TV 2 for et par måneder siden med de to Coster-Waldau-søstre Safina og Filippa, som spiller hovedrollerne i DR-serien Salsa.

De sad nemlig og fortalte en masse om, hvor hårdt det har været at være døtre af Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau: Engang var der en dreng, som gerne ville score en af dem, fordi far var med i Game of Thrones. Og måske tænker folk jo, at deres succes skyldes deres efternavn.

Verden er hård, uretfærdig, sårende, led, jeg ved det godt, alle slås med deres. Men ... Når Safina og Filippa vokser op i en mangemillionær-familie i Lyngby med søde forældre, der kender alt og alle, som lærer dem om branchen, tager dem med til New York, til premiere, til HBO-serie-optagelser, som skænker dem et smukt ydre og et imponerende navn ... skal vi så bagefter sidde og se små videoklip på Facebook, der handler om, at det faktisk også er ret hårdt at være dem?

Marie Sandø Jondal søgte i øvrigt heller ikke ind på teaterskolen under et andet navn. Til gengæld fortæller hun i DR-interviewet, at hun »både har været i London, Berlin, New York og Wien for at se teater med sin far«. Det har måske også hjulpet hende lidt.

Jeg nævner det kun, fordi det er en tendens: Vi lever vitterligt i nepobabyernes æra, det gælder bredt i samfundet, men hvis vi nu bare begrænser os til skuespilfaget. Herhjemme hedder stjernerne lige nu Fanny Bornedal, Emilie Kroyer Koppel, Rosalinde Mynster og Alba August ... Lyder navnene bekendte?

Jeg siger ikke, at de bare får roller, fordi noget med mor og far, slet ikke, men det er alligevel tankevækkende, at det lige præcis er de her mennesker, som klatrer til tops i en branche, som tusindvis af håbefulde unge kæmper for at komme frem i.

Det er ikke kun Patek Philippe-ure og herskabslejligheder, der går i arv – det gør succes og social status også.

Lige nu er Safina Coster-Waldau i øvrigt på forsiden af Eurowoman – hun »fortæller om hvid jul på Grønland og at være født ind i en familie af skuespillere«.

2. Det nye arvtokrati

Alt det her tænkte jeg allerede over i weekenden, fordi schweizerne ved en folkeafstemning nedstemte et forslag om at hæve arveskatten for multimillionærer til 50 procent. Det var seneste kapitel i en ny global debat om, hvordan man overhovedet kan beskatte den nye klasse af superrige i verden. Den foregår både i Frankrig, Norge og Storbritannien lige nu – og med god grund.

For vi står over for det, Financial Times på lederplads har kaldt »den største overførsel af velstand mellem generationer i historien«:

Voksende formueulighed betyder også voksende arv – langt, langt mere end for 50 eller 20 år siden. Penge, kunstværker, boliger, vin, biler fra boomerne til deres børn. Og det er selvfølgelig spidsen af samfundspyramiden, som arver mest.

Mest absurd ser det ud i USA, men stigningen er også sket i Europa – i Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien ...

I Danmark tegner formuer sig i dag for en langt større andel af økonomien end lønindkomst, forskellen er eksploderet siden 90erne. 

Som The Economist formulerer det: »Arv er ved at blive næsten lige så vigtigt som arbejde.«

Men hov, tænker nogle læsere måske: Er Weekendavisen ikke en erklæret borgerlig avis, og har jeg ikke lige set noget med, at Berlingske Medias topchef ligefrem afholder en kursusrække for medarbejderne om borgerlighed? Så hvorfor skal man trækkes igennem en masse om social arv? 

Og til det må man bare svare: Netop derfor. Det her burde være solid borgerlig værdikamp: At det ikke er arv og familienavn, der afgør din succes i livet, men dine meritter, dit arbejde, din indsats, dine ideer, dit talent.

Men i stedet for et meritokrati er vi ved at opbygge et arvtokrati. Og det er helt grundlæggende »en fare for kapitalismen og for samfundet«, som det borgerlige (eller i hvert fald ikke venstreorienterede) magasin The Economist skrev i en leder tidligere i år.

Det er trods alt ikke Coster-Waldau-døtrenes skyld. Men deres succes og kapitalismens problemer er to sider af samme sag.

Jeg er tilbage i morgen med mere opmuntrende nyt fra vores verden. 

Alt godt

Christian Bennike