Dagen ifølge Cecilie Cronwald

Kære læser

Nu går det løs.

I disse minutter åbner de første valgsteder på USAs østkyst, og i de kommende timer vil amerikanere strømme til valgurnerne over hele landet for at vælge deres nye præsident. Resultatet må vi vente på lidt endnu, men i mellemtiden kan vi kaste et blik tilbage på den valgkamp, som nu kan erklæres for overstået. For hvad var det egentlig, det kom til at handle om?

Det er svært at genkalde sig det hele uden at blive en anelse svimmel. Der var inflation og indvandring, abortrettigheder og fundamentale demokratiske spilleregler, 6. januar og Project 2025. Men også Taylor Swift og Elon Musk, barnløse kattedamer og brat summer. Og, i valgkampens sidste døgn: et egern ved navn Peanut.

Velkommen til dagens nyhedsbrev, der handler om uventede mærkesager.

1. Et politisk egernmord

I sidste uge blev egernet Peanut fjernet fra sit hjem i byen Elmira, New York. I syv år havde egernet boet hos Instagram-influenceren Mark Longo og hans kone og havde som nuttet gæst i Longos videoer opbygget sin egen lille skare af Instagram-fans.

Men i sidste uge troppede myndighederne op hos Longo-parret for at hente Peanut – og en vaskebjørn ved navn Fred, som havde boet i huset i fem måneder. I delstaten er det ikke lovligt at tage vilde dyr ind og holde dem som kæledyr, så både Fred og Peanut blev fjernet, aflivet og tjekket for rabies.

Efterfølgende skrev Longo et frustreret indlæg på sin Instagram-konto; vred over, at myndighederne brugte ressourcer på at endevende hans hus og slå et egern ihjel. Aflivningen vakte også harme blandt Longos følgere, og efterfølgende samlede republikanske lokalpolitikere historien op som et eksempel på, hvordan myndighederne blander sig i ting, de ikke bør blande sig i.

Så tog historien for alvor fart. Verdens rigeste mand, Elon Musk, gik i gang med at meme om egernet på X, hvor han postede AI-genererede billeder af egernet sammen med Donald Trump. I et opslag fra Trumps egen konto skrev præsidentkandidaten, at Peanut var »myrdet uden grund af demokratiske bureaukrater i New York«. »Vi vil hævne dig tirsdag ved valgurnerne,« tilføjede han.

2. Udskældte husmordrømme

Egernet Peanut er ikke den eneste, der er blevet en slags SoMe-berømthed i valgkampens slutspurt. I de seneste dage er et videoklip med en ung republikansk kvinde taget fra en debatvideo lavet af mediet The Free Press blevet delt og debatteret flittigt på både X, Instagram og TikTok.

I videoen fortæller kvinden om sin drøm om et mere simpelt liv: »Jeg ville elske at være en husmor og en kone. Jeg ville elske at kunne bo på et landsted og gå ud og malke min ko og tage æggene ud af hønsehuset og have en baby i maven og en på hoften og en tumling i hånden,« siger hun ophidset.

»Det er min drøm, men det kan jeg fucking ikke gøre, for den måde, økonomien er sat op på, gør, at jeg er tvunget til at arbejde.«

Den unge kvindes husmordrømme skriver sig ind i en større debat, som har fyldt overraskende meget i valgkampen; en ny politisk kamp om familiedannelse og børn – dem, vi får, og måske især dem, vi ikke får.

Mange er sure på den unge kvinde og mener, at hendes ønske om at vende tilbage til traditionelle kønsroller i bedste fald er naivt, i værste fald skadeligt. Flere mener, at kvinden undervurderer, hvor hårdt arbejde det faktisk er at have små børn og passe en gård. Mon ikke det, hun faktisk ønsker sig, er at være rig, foreslår flere.

Den unge republikaner er dog langtfra den eneste, der drømmer om et mere familieorienteret liv langt fra hamsterhjulet; også herhjemme drømmer mange om en simplere tilværelse på landet. I praksis kan drømmen dog vise sig svær at realisere, som blandt andre den danske madskribent Mette Helbæk for nylig måtte sande.

3. En minister, der tørster efter mere inklusion

At smukke idealer kan være vanskelige at gøre til virkelighed, er også tydeligt i diskussionen om inklusion i folkeskolen. 

Siden inklusionsloven blev indført i 2012, har det været målet, at så mange elever med særlige behov som muligt skulle inkluderes i de almindelige klasser i grundskolen. I årene siden har inklusionsprojektet dog mødt skarp kritik. 

Flere store rapporter har sat spørgsmålstegn ved inklusionens effekter, eksperter peger på inklusionen som årsag til problemer med støj i klasserne og voldelige elever, og i en ny undersøgelse fra Grundskolepanelet, som hører under Undervisningsministeriet, svarer 67 procent af lærerne, at der er mindst én elev i deres klasse, som ikke får den støtte, der er behov for.

Alligevel er den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nærmest forbløffende optimistisk i et nyt interview hos Berlingske. Her konkluderer han, at »inklusionen går bedre, end man tror«, og åbner for, at endnu flere elever med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen.

Ikke alle deler ministerens optimisme. Undersøgelsen fra Grundskolepanelet viser, at to ud af tre af forældrene ikke har tiltro til, at inklusionen kan lykkes.

Det var alt for i dag! Jeg vender tilbage i morgen, hvor de første valgresultater forhåbentlig er begyndt at tikke ind. Har De brug for noget at fordrive ventetiden med, kan De altid skrive til mig på cecr@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Cecilie Cronwald