Dagen ifølge Aske Munck

Godformiddag, velkommen til Weekendavisens nye daglige nyhedsbrev – og godt nytår!

Jeg har altid holdt meget af den franske tradition med at ønske godt nytår (det gør man hele januar!). Det leder uvægerligt mine tanker over på den franske bevægelse, der flere år i træk hver 31. december demonstrerede imod nytåret under paroler som »Vi vil beholde det gamle år!«, »Ned med det nye år!« og »Vi ved, hvad vi har, ikke hvad vi får«.

Nytårsaften var jeg selv lykkeligt uvidende om, at jeg i dette øjeblik ville sidde og skrive dette nyhedsbrev. Men hvilken anledning til at indføre læserne i nogle af de sager, der optager mig mest for tiden: modstanden mod OL i Paris, de næsten glemte konflikter i Afrika og et fedt tip.

1. Vrangvillige OL-værter

Nu ville det måske være fristende at tro, at den massive modvilje mod det kommende OL i Paris til sommer skyldes samme bagstræberiske vrangvilje som modstanden mod det nye års komme.

Men nej, denne gang er der vægtige grunde til at gå det forestående OL i møde med en vis skepsis. For godt nok vil OL2024 byde på både olympiske svømmere i Seinen, bueskydning ved Trocadéro og fægtning under Grand Palais’ smukt hvælvede glaskuppel, men omkring halvdelen af pariserne synes alligevel, at OL er en skidt idé. 

Det er dog ikke det traditionstunge økonomiske underskud, som fostrer det galliske OL-sortsyn (de er så vant til, at de folkevalgte klatter deres euro væk), men derimod frygten for både trafikalt kaos og terrorangreb; en frygt, der hænger over sommerlegene som en ildevarslende skygge. »Det bliver et helvede for os, som bor i byen,« som en pariser sagde til mig.

Læs hele historien her.

2. Pressen presset ud af Sahel

Lad os for en stund svælge i sortsynet. For mens alle fokuserer på Israels krig mod Hamas i Gaza, er Afrika ved at glide ud i glemslen. Det er der en god grund til. Der er ingen fri presse og ingen udenlandske journalister tilbage i hele Sahel.

Først gjorde islamisterne livet surt for journalisterne med bortførelser og andre nederdrægtigheder, og siden blev regionen ramt af en stribe militærkup, hvis juntaer kylede alle vestlige (som mestendels var franske) tropper ud og erstattede dem med russiske lejesoldater fra Wagner, der opfatter demokrati og menneskerettigheder som vestlige »luksus«-værdier.

»Blot det at tale med en journalist gør én til en statsfjende«, ligesom man i Mali forlanger »en patriotisk behandling af al information«, siger chefen for Journalister uden grænser i Subsahara til Le Monde. Trist og skræmmende, for det betyder en hel region, som igen står åben for den fanatiske islamisme, som fik også Danmark til at intervenere i regionen.

Og som afrikaspecialisten Antoine Glaser siger: »Jihadisterne har vundet fra Mauretanien til Sudan: De har fået alle vesterlændinge til at flygte.«

3. Det fede tip

Mens pressefriheden har trange kår i Afrika, sygner også papiravisen som bekendt hen. Det er velkendt, at papirbrugere – som regnearkskrigere ringeagtende kalder os avislæsere – tilhører den aldrende del af befolkningen. Yngre mennesker læser ikke avis, og hvis de gør, er de ikke meget for at betale for det. Så måske ville det være lettere at få de betalende læsere til at leve længere?

Og her er der for en gangs skyld godt nyt. I TV 2s program Snyd din alder (to afsnit) sætter Rigshospitalets aldringsguru Morten Scheibye-Knudsen den kropssvære komiker Amin Jensen, den pensionerede cykelrytter Jesper Skibby og skuespillerinden Ditte Hansen på kur: De dyrker motion, får et tilskud af nikotinamidadenindinukleotid (godt, nyhedsbrevet ikke skal læses op!) og vigtigst: De udstår 16 timers sammenhængende faste. Hver dag.

Uden at plotspoile kan jeg afsløre, at det på blot 12 uger lykkes forsøgspersonerne at sætte deres såkaldte »blodalder« væsentligt ned, samtidig med at såvel kolesterol som blodtryk kommer ud af det røde felt. Fasten hjælper simpelthen cellerne med at skrue ned for aldringsprocessen, ikke helt ulig enhver anden motor, som jo også slides ved konstant brug.

Og så hjælper det nok også, at kuren jo pauser den uheldige danske nationalsport, som kombinerer sofa-sedentarisme og tragtfodring med billig konsumchokolade og affaldsprodukter fra De Danske Spritfabrikker. Men se selv, og bliv forbløffet!

Jeg vil ikke i morgen »mase mig an«, men derimod »masse mig an« (en lidt for ivrig redaktionssekretær fejlrettede det tyske låneidiom i gårsdagens nyhedsbrev) i Deres indbakke igen i morgen. Og som altid står min egen på klem for ideer, (muntre) kommentarer og kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Og husk – som George Santayana så notorisk sagde: »Fanatisme er at fordoble sine anstrengelser, når man har glemt, hvad målet var.« Så tag den med ro, og fordyb Dem i Weekendavisen – den har aldrig været vigtigere – og behageligt fri for tomme kalorier!

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen
Aske Munck

PS: Jeg kom vist for skade at tildele rigskansler Bismarck kejser Wilhelms titel i et øjebliks distraktion i nyhedsbrevet i går. Beklager.

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.