Dagen ifølge Anders Boas

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Giv ikke op. Vi elsker historien om det store comeback, hvor man heroisk hiver sig selv op fra det håbløse mudder og mod alle odds ender med sejren. Det er, som om det udløser noget helt andet i os end den vedvarende, stabile succes.

Comebacket giver os en illusion om, at håbet findes selv på bunden af de dybeste huller, men problemet er selvfølgelig, at vi sjældent hører om dem, der aldrig lever op til de lovende takter, de havde, inden alt gik ned ad bakke.

Jeg er selv skyldig. I dagens nyhedsbrev skal vi forbi tre genopstandelser fra mere eller mindre håbløse kriser.

1. Håb for socialdemokrater

Sort så det ud for den norske statsminister Jonas Gahr Støre, der i begyndelsen af året kun havde støtte fra mindre end 17 procent af vælgerne. Det fik partifæller til at kræve hans afgang, men så begyndte det pludselig at vende.

Da stemmerne i går aftes blev talt ved det norske valg, kunne Støres Arbeiderpartiet notere sig hele 28 procent – Norges største parti og fire år mere med statsministerposten.

Det norske comeback-kid, som han omtales i Berlingske, må imidlertid dele æren med den voldsomt populære tidligere NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg, der er vendt tilbage til norsk politik som Støres finansminister. Den norske statsradiofoni siger, at de ikke kan finde en Stoltenberg-effekt, når de spørger vælgerne. De påstår nemlig, at politik har været vigtigere end politikere for dem. Men kan vi nu også stole på det?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om Støres comeback viser verdens arbejderpartier, at socialdemokrater også kan vinde valg, som Støre sagde i sin sejrstale.

Umiddelbart ser det norske valg mest af alt ud til at bekræfte, at kampen i europæisk politik står mellem et bredt teknokratisk midterparti, der bejler til vælgerne med budskabet om en sikker hånd på rattet, og så et højrepopulistisk alternativ, der som det norske Fremskrittspartiet er vældigt populært med et budskab om at være den beslutsomme fod på speederen.

Ofte får et af de gamle magtpartier tæsk i den nye slåskamp, og i Norge er det lige nu det borgerlige Høyre, der ligger forslået tilbage. Men de kan trøste sig med, at man skal ned at vende, før man kan gøre comeback.

2. At løse kriser, der ikke findes

Og dog. Det er selvfølgelig lettere at gøre comeback, hvis nedturen er gjort lidt mere dramatisk, end den reelt er.

Hvis der er noget, som politikere og forlag brændende ønsker sig tilbage, så er det læsningen. Boggaver til børnene og momsen væk fra bøger, lyder nogle af de tiltag, der skal få danskerne til igen at elske bøgerne.

Men måske er opgaven mere overkommelig, end man kunne få indtryk af, hvis man følger mediernes dækning af »læsekrisen«.

I hvert fald kan fagbladet Folkeskolen fortælle, at Nationalt Videncenter for Læsning har gennemgået »centrale danske læserapporter« fra 1990erne og frem til i dag og ikke kan konkludere, »at en læsekrise skulle være indtruffet, hvorfor det også er vanskeligt at gennemskue, hvornår man kan afblæse den igen«, som de skriver i et notat.

Men her viser forskerne en komplet mangel på forståelse for den politiske tankegang: Det er naturligvis meget lettere at rejse sig fra en krise, man selv har fundet på, end at løse nogle af de reelle problemer, man som politiker burde håndtere.

3. Endelig helt tilbage

Den danske fodboldspiller Mikkel Damsgaards krise har på ingen måde været fri fantasi. Blot et par måneder efter at han havde åbenbaret sig som dansk fodbolds kreative fremtid i den glade EM-sommer i 2021, befandt han sig pludselig i en italiensk hospitalsseng med høj feber. »Ude af stand til at rejse sig op uden smerter, ude af stand til at spise,« lød beskrivelsen af hans tilstand efterfølgende i Jyllands-Posten.

Leddegigt lød diagnosen, og vejen tilbage til toppen har været lang. Men så i gårsdagens landskamp mod Grækenland var det, som om vi for alvor havde fået den gamle Damsgaard fra EM-euforien tilbage på landsholdet.

Det er naturligvis en tilsnigelse at kalde hans pragtpræstation i Grækenland for et comeback. Han har i en længere periode været en ganske afgørende del af Brentfords bemærkelsesværdige succes i Premier League.

Men nu er succes på klubholdet jo ikke garanti for sejre på landsholdet, som Jon Dahl Tomassons svenske landshold tydeligt viste, da de tabte til Kosovo i går aftes.

Flere af de svenske profiler har været blandt de mest eftertragtede varer på det europæiske transfermarked i løbet af sommeren: »Sjældent har et svensk landshold haft så mange dygtige spillere,« skrev Expressens Therese Strömberg efter kampen og konstaterede hovedrystende: »Og det her var, hvad vi fik ud af det?«

Men måske er der håb selv for svenskere. Hvis Damsgaard kan rejse sig fra hospitalssengens håbløshed, kan Jon Dahl måske også få de svenske verdensstjerner til at indfri deres potentiale i landsholdstrøjen.

På gensyn i indbakken i morgen

Anders Boas