VOLODYMYR Zelenskyjs tale onsdag formiddag er en begivenhed i danmarkshistorien. Hans land har været i krig i snart fem år, lige så længe som Anden Verdenskrig. Hans ansigt og stemme udtrykker en hel befolknings lidelse og viljestyrke. Man kunne se det på folketingsmedlemmerne. De var berørt af en situation, der løftede sig over deres indbyrdes uenigheder. Selv Morten Messerschmidt lignede én, der for en stund glemte sit forsøg på at score nogle billige point ved at modsætte sig talen i Folketingssalen.

ZELENSKYJ og hans ord om demokrati og frihed var en hyldest til den sal, han stod i: et parlament i et demokrati, hvor man udtrykker sine uenigheder og træffer beslutninger i frihed. At krigen er et frit lands kamp for overlevelse, er netop den forståelse, der har været dominerende blandt danskerne. Måske skyldes det, at vi med hele vores historie ved, at man ikke kan forsvare sin frihed uden stærke alliancer med andre, der har samme interesser. Og at disse alliancer aldrig opstår af sig selv; de kræver hårdt arbejde at opretholde. »Rusland troede, at det blot var endnu en krig,« sagde Zelenskyj i Folketinget. Men Putin tog fejl. Og Ukraine har forsvaret sig med hjælp fra landets allierede.