En teknisk beslutning fra 1837 er til dels skyld i den aktuelle alvorlige fødevarekrise i 2022.

Dengang for snart to århundreder siden var den russiske zar Nikolaj 1. i gang med at anlægge en af verdens første jernbaner fra kejserrigets hovedstad, Sankt Petersborg, til sine sommerresidenser. I den forbindelse valgte de ansvarlige ingeniører at bruge en bredere sporvidde (1.524 mm) end den, som allerede var udbredt i Europa (1.435 mm).