Da Danmark blev afbrudt

Kære læser – velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, hvor vi hver morgen giver en opdatering på en af dagens eller tidens vigtigste historier. I dag kommer vi ikke uden om Trump, told og trusler.

Talrige danskere var på de sociale medier gået i gang med at rejse en statue af Lars Løkke for hans diplomatiske dåd onsdag i Washington. Men lørdag stod Danmark, Grønland og Rigsfællesskabet på ny som et hjortekid i modlys på den globale motorvej.

Den danske fredsfakkel er gået ud som et stearinlys i storm. Truslen fra Trump er ikke alene intakt. Den er skærpet.

Trump indfører fra 1. februar ti procent told mod Danmark. Og mod Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, da disse har sendt symbolsk militærstøtte til Grønland. Tolden stiger desuden til 25 procent 1. juni.

Medmindre altså at Donald Trump får Grønland.

Trump har her til morgen truet på ny. På sit medie Truth Social hævder han, at Danmark i 20 år er blevet bedt om at fjerne den russiske trussel fra Grønland, men ikke har evnet det. »Desværre har Danmark ikke kunnet gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort,« skriver Trump.

I dag mødes verden så. Ledere fra hele kloden flyver ind til World Economic Forum (WEF) i det alpine luksusresort i Davos i Schweiz for at diskutere handel og vandel. Også toldtrolden Trump ankommer – om ikke i dag, så dukker han op i løbet af ugen. Formentlig iklædt herskerattitude på sin stålsatte færd mod forgyldte balsale og storhed.

En opinionsundersøgelse blandt 1.300 erhvervsledere, akademikere og politikere udført for World Economic Forum udnævner »geoøkonomisk konfrontation« som den største trussel i verden de nærmeste år. Undersøgelsen og dermed konklusionen blev gennemført før den amerikanske præsidents seneste toldtrussel.

Længsel

Man fornemmer en længsel efter de dage, hvor ceo’er, diverse milliardærer samt politiske og økonomiske ledere ankom i hver deres jet og med mere eller mindre påtagede, bekymrede miner forsikrede hinanden og omverdenen om, at global opvarmning måtte adresseres.

Med andre ord en længsel efter verden før Trump. Dengang klima, krigen i Ukraine og ekstremt vejrlig var øverst på mødedeltagernes to do-liste over, hvad der burde fikses. Dengang der var verdensorden.

I dag er der verdensuorden. I dag er der tale om én stor afbrydelse. Med Trump som den store »disrupter«. Det er ikke længe siden, disruption var et plusord i den vestlige verden. Lars Løkkes seneste regering nedsatte sågar et disruptionråd. Det blev mest kendt for rådsdeltager Hella Joofs udtalelse: »Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra.«

Talen om disruption er forstummet, efter at USAs 47. præsident hver anden morgen sætter ild til hele verden. Trump har tilfangetaget den venezuelanske diktator Maduro, truet Grønland med militær invasion, antydet at gå i aktion mod det iranske præstestyre, truet med flere toldsatser samt åbnet en kriminel efterforskning af lederen af den amerikanske centralbank samt med sit migrantjægerpoliti ICE foranlediget drab på en 37-årig mor til tre i Minneapolis.

Og det er blot siden nytår.

 Stridsvogn

I Davos samles omkring 3.000 personer fra politik, erhvervsliv og civilsamfund, herunder mere end 60 stats- eller regeringschefer, for at diskutere den globale økonomi og verdens tilstand. Den tyske kansler, Friedrich Merz, den kinesiske vicepremierminister, He Lifeng, den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, EUs von der Leyen, den argentinske præsident, Javier Milei, med flere vil være til stede. Såvel Israel som Gaza vil være repræsenteret.

Og alt vil handle om Trump og hans dagsordener.

The World Economic Forum finder sted »på den mest komplekse geopolitiske baggrund siden 1945«, siger mødets øverste chef, Børge Brende. Temaet for årets forum er »A Spirit of Dialogue«. »Vi håber, at en ånd af dialog fører til områder, hvor lederne finder gensidige interesser,« udtalte Brende i sidste uge.

USAs præsident synes dog at have det med dialogens ånd, som kejser Caligula havde det med det antikke Roms senatorer. Han tvang angiveligt disse til at løbe kilometerlange distancer foran sin stridsvogn.

Lars Løkkes og Vivian Motzfeldts møde onsdag blev – helt i WEFs ånd – ligeledes kaldt »det vigtigste udenrigspolitiske møde siden Anden Verdenskrig«. Også selvom det i sidste øjeblik blev flyttet ud af Det Hvide Hus. Hvilket måske burde have dæmpet såvel højstemtheden samt de efterfølgende lave forventningers lykkerus over en dansk »succes« med ikke at blive skældt ud af vicepræsident J.D. Vance.

Lars Løkkes annoncerede »arbejdsgruppe på højt niveau« er således brændt ned til grunden. Resterne ligger som aske kradset ud af udenrigsministerens nu kolde og besk lugtende pibe. Eller som man siger i fjernsynet, når en vigtig forbindelse eller kontakt til omverdenen ryger: Vi blev vist afbrudt.

I øvrigt …

I dag mødes forsvarsminister Troels Lund Poulsen og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med NATOs generalsekretær, Mark Rutte.

Generalsekretæren har været påfaldende tavs, når det gælder Trumps trusler mod Grønland og Danmark. Ruttes dilemma er indlysende. Som generalsekretær for NATO står der i overført betydning USA på ryggen af ham. Ingen får Ruttes post uden at være valgt af amerikanerne mod en forventning om at lystre sin herre.

Hvor vil NATOs generalsekretær stille sig? Nu hvor en stor del af NATO – inklusive hans eget land – har sat sig op mod Trump og USA ved at sende militær til Grønland, fordi USA er blevet fjenden? Hvordan vil Rutte i dette lys udlægge NATOs artikel 5, der siger, at et angreb på et enkelt medlem af forsvarsalliancen er et angreb på hele NATO?