Mandag Mortensen. Troels Lund Poulsen fik baglandets opbakning, men han har brug for et stærkere hold.

Chefen for den anonyme flok


Denne tekst udkom også i det politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Modtag det i indbakken hver mandag.

Når Venstres nye formand, Troels Lund Poulsen, en af de nærmeste dage præsenterer sit fremtidige ministerhold, vil det være en indikation på, hvor radikalt han agter at ændre partiets offentlige fremtræden, og hvilken intern styrke han har til at lægge sin egen linje.

Det ligger fast, at den genvalgte næstformand Stephanie Lose genindtræder i regeringen, hvor hun var vikar under Jakob Ellemann-Jensens sygemelding.

Alt tyder på, at Troels Lund Poulsen bliver i Forsvarsministeriet og overlader Økonomiministeriet til Lose.

Hvad der kommer til at ske derudover, er en anelse mere uklart. Groft sagt er der to modeller. Den lille, hvor man nøjes med, at Lose bliver økonomiminister, og resten af Venstres ministerhold fortsætter som hidtil. Og den store, hvor man også skifter ud på resten af holdet. Begge har været overvejet, men hidtil er det lykkedes for Venstre-toppen at holde beslutningen hemmelig.

Meget kunne tale for en lidt større rokade. Søndag offentliggjorde DR en måling fra Epinion, der viser, at mere end halvdelen af vælgerne ikke kender fire ud af Venstres seks ministre. De fire ukendte er Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Louise Schack Elholm, kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Thomas Danielsen, transportminister og Marie Bjerre, digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

Det er selvsagt ikke godt, og det har da også givet anledning til overvejelser om at skifte ud på holdet. Et af de mest vedholdende rygter er, at der er ført samtaler med et ministeremne fra erhvervslivet, der angiveligt skulle kunne tilføre holdet lidt samme energi, som da Lars Løkke Rasmussen i 2018 hentede den fra tv kendte Tommy Ahlers.

I folketingsgruppen er den åbenlyst talentfulde politiske ordfører Morten Dahlin et oplagt bud, men spørgsmålet er, om han kan undværes på sin nuværende post.

Selvom betydningen af ministerrokader ofte overdrives, vil en større udskiftning kunne give Venstre ny energi. På den anden siden vil det også være nogenlunde garanti for problemer i folketingsgruppen, hvis den får tilført et par misfornøjede eksministre.

Hvordan Troels Lund Poulsen løser det, ventes offentliggjort tirsdag eller onsdag. Foreløbig kan han se tilbage på et landsmøde, hvor han i betydelig grad fik overbevist partiets organisatoriske bagland om, at Venstre har sin sjæl i behold.

Som tv-underholdning betragtet var det ikke en stor tale, den nyvalgte formand holdt lørdag, men i forhold til baglandet ramte den. For den bredere offentlighed kan det se ud som en detalje, at han lovede, at Venstre i regeringen vil kæmpe for efterskolerne, når den fremtidige skolepolitik skal fastlægges. I det, man kan kalde »Folkeoplysningsvenstre«, er fri- og efterskoler imidlertid hjerteblod. Det fik selveste Anders Fogh Rasmussen at føle, da hans regering i 2005 lagde op til større tilsyn og indførelse af obligatoriske test på friskolerne. På landsmødet det år var baglandet tættere på et egentligt oprør, end det var tilfældet med de siden så berømte ti liberale teser.

I det hele taget kunne man på landsmødet fornemme en stemning af, at nok er der krise, men Venstres politiske kompas er igen blevet kalibreret korrekt. Og Troels Lund Poulsen kunne vel også tage nogen varsel af en højlydt, spontan klapsalve for følgende:

»Jeg ved godt, at der er nogle, som ikke synes, Venstre skal være i regering. At det ville være lettere og bedre at stå udenfor. Jeg er enig i, at det ville være lettere. Men det ville ikke være bedre.«

Påfaldende var det imidlertid, at han overhovedet ikke nævnte Venstres to ligtorne. CO₂-afgiften på landbruget og diskussionen om en undersøgelse af sagerne omkring Forsvarets Efterretningstjeneste.

Afgiften på landbruget gør selvsagt ondt på et parti, hvor erhvervet er stærkt repræsenteret i både historien og det organisatoriske bagland. Skal man tage varsel af landsmødet, var det mest markante, at EU-politikeren Asger Christensen, der har talt imod afgiften, fik det højeste stemmetal, da rækkefølgen af kandidaterne til det kommende parlamentsvalg blev fastlagt. Dermed bliver Asger Christensen partiets nummer to efter den allerede valgte spidskandidat Morten Løkkegaard.

Når det gælder FE-sagen, foregik debatten mest i kulisserne, og her var det en udtalt opfattelse, at partiets veteran Claus Hjort Frederiksen er blevet mere end slet behandlet. Skurkerollerne er man heller ikke tvivl om. De tilfalder statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen.

Sagens hovedperson valgte undervejs at tale et dobbeltsprog, hvor han på den ene side roste Troels Lund Poulsen for at have foranstaltet en undersøgelse, og på den anden side gjorde klart, at det ikke er tilfredsstillende, at sagen undersøges i en lukket kommission.

Problemet for Troels Lund Poulsen er, at han både skal være loyal regeringspartner og overbevise sit bagland om, at han ikke freder statsministeren og hendes departementschef.

Det vigtigste for den nyvalgte formand er imidlertid at få Venstres vælgertilslutning i bedre stand. I mandagens måling fra Voxmeter fik Venstre beskedne 9,0 procent efter 9,9 i sidste uge. Et internt delmål er, at partiet fast skal ligge på den gode side af ti procent. Opfyldelsen af det og helst mere er afgørende for, om baglandsfolkene er lige så betryggede, når de mødes om et år, som de var, da de søndag kørte hjem fra Herning.