Tønder. En professor i antropologi vender hjem til barndomsbyen for at forstå, hvad det betyder for en selvbevidst provinsby pludselig at ligge »for langt væk«.
By i vildrede
Illustration: Rasmus Meisler
Som ung cyklede professor i antropologi Kirsten Marie Raahauge ad Rue Père Médard fra Tønder til grænsen for at købe den billige papvin, vejen uofficielt er opkaldt efter. Der var så mange fester, koncerter og gang i den i Tønder, at hun fandt København kedelig, da hun flyttede dertil for at læse i 1982.
Dengang havde hun selvfølgelig ingen idé om, at hendes selvbevidste barndomsby med 8.000 indbyggere snart ville blive offer for en global megatrend. Eller at hun som voksen ville gå rundt i gaderne med sin sorte puddel Fido og lade hunden bære en bagerpose i munden, så de lettere kunne falde i snak med folk og endevende de stride konsekvenser af navneskiftet fra provins til udkant. At hun skulle komme til at forske i sin egen bys forvandling.
Del:
