I denne uge kunne Jyllands-Posten berette, at direktører i almene boligselskaber hæver lønninger i millionklassen. Således har en række danske boligdirektører en årsindtægt på mere end to millioner kroner, inklusive pension og bil, ligesom flere direktører hæver årslønninger på over 1,5 millioner kroner.

Bodil Kjærum, formand for Danmarks Lejerforeninger, udtrykker i Jyllands-Posten forargelse over de høje lønninger, som hun dog næppe kan have været helt uvidende om, da boligselskabers bestyrelser i flere sager har presset på for at få lønnen til direktøren sat ned.