Bang

Kære læser,

Wall Streets reaktion på den blå bølge, der skyllede ind over USA ved tirsdagens midtvejsvalg har været besynderlig:

Først var de globale pengemænd begejstrede ved tanken om, at Donald Trump har mistet det republikanske flertal i Kongressen. De tog det som et tegn på, at præsidenten får sværere ved at føre uforudsigelig økonomisk politik: færre angreb på centralbanken, mindre aggressive handelskrige.

Onsdag steg aktierne med 1,6 procent. Et øjeblik lignede midtvejsvalget en slags humørpille til Wall Street.

Men torsdag vendte alting på hovedet: Den blå bølge blev til meget røde tal på aktiemarkedet. Der forsvandt formuer for 3.200 milliarder dollar, og Nasdaq-indekset, der er domineret af teknologivirksomheder, oplevede det største fald siden coronapandemien.

Det var som om, at investorerne først torsdag var nået til at læse det med småt under tirsdagens valgresultat: At flere demokrater ved magten kan betyde færre datacentre – og dermed mindre af den AI-eufori, der har drevet økonomien og aktiemarkedet op.

Mange steder i USA har de demokratiske kandidater ført kampagne på at ville bremse byggeriet af datacentre, fordi de æder strøm, vand og i øvrigt er ret grimme. For eksempel i Texas, hvor den nyvalgte demokratiske guvernør Gina Hinojosa vil sætte godkendelsen af nye datacentre på pause.

I 10 stater – fra Maine til Nevada – blev der direkte stemt om tiltag for at bremse udbygningen af datacentre. Ud af 47 konkrete forslag blev 46 vedtaget – kun i en enkelt lokal afstemning i North Dakota var der ikke flertal for at bremse nye datacentre.

Og det kan jo nok være med til at forklare, hvorfor NVIDIA, der producerer de mikrochip, som skal ind i datacentrene, torsdag mistede 440 milliarder dollar i markedsværdi – et beløb omtrent på størrelse med den samlede danske økonomi sidste år.

»Aktiemarkedet krakkede i dag, fordi Dumokraterne havde en stor tirsdag – så sørgeligt, at se, I har kun jer selv at takke,« skrev Trump torsdag på det sociale medie Truth Social.

Sandheden er nok snarere den, at midtvejsvalget mindede investorerne om, at de i forvejen var i ret dårligt humør. Det er ikke kun amerikanerne, der er ved at få nok af datacentre, Wall Street er også ved at få nok. De seneste to uger, hvor techgiganterne har aflagt regnskab, er aktierne dykket kraftigt hos blandt andet Google, Oracle og Facebook, fordi de vil bruge mere, end de tjener, på kunstig intelligens.

Om midtvejsvalget var det, der endelig fik AI-boblen til at briste, afhænger af, hvad man overhovedet mener med AI-boble. Alle taler om boblen, men ingen har gjort sig ulejligheden med at konkretisere den. Nasdaq-indekset er stadig steget 5 procent i år, og det er der jo ikke meget bang over. Investeringerne i datacentre er også fortsat enorme. Men euforien er i hvert fald væk.

Det kan blive et problem for Anthropic, der står bag AI-chatbotten Claude. De er ved at forberede en børsnotering senere i november, der skal give selskabet 100 milliarder dollar til nye investeringer i AI og datacentre. Og det til en værdisætning på op mod 1.750 milliarder dollar, der vil gøre dem til et af verdens ti mest værdifulde selskaber.

Men hvem vil eje flere AI-aktier lige nu? Det kan både udvikle sig til en af historiens største børsnoteringer – men det kan også vise sig at blive en børsnotering med historisk dårlig timing. 

I øvrigt

Det amerikanske efterretningsvæsen mener, at topchefen for førnævnte NVIDIA, Jensen Huang, har haft et »romantisk forhold« til en kinesisk spion. 

Ifølge Financial Times drejer det sig om Alice Huang, direktør i Singapore-virksomheden Megaspeed, der er en af Nvidias kunder. Hun er angiveligt blevet hvervet af det kinesiske styre til at skaffe oplysninger om den amerikanske chipgigant. 

NVIDIA har ingen kommentarer, men har tidligere sagt, at topchefen hvert år mødes med tusindvis af kunder.