Efter Breivik. Ti år efter terrorangrebene i Norge mobiliserer Skandinaviens ekstreme højrefløj sig i to bevægelser, der ilter hinandens had og øger risikoen for en ny tragedie.

Arvtagerne

Denne måned er fotoet ti år gammelt. Det er taget 25. juli 2011, tre dage efter terrorangrebene i Oslo og Utøya, der kostede 77 mennesker livet, og viser Anders Behring Breivik forlade retten i Oslo i en fangetransport. Hans ansigt lyser op bag bilruden, og ved første øjekast tvinges beskuerens blik væk, nærmest pr. refleks, som om noget instinktivt insisterer på at afgrænse ham fra synsfeltet. Breivik smiler.

Der går en lige linje fra én smilende norsk terrorist til en anden. Den 10. august 2019 skød og dræbte 21-årige Philip Manshaus sin adopterede stedsøster, inden han tog videre til Al-Noor-moskeen i Bærum nær Oslo bevæbnet med to rifler og et haglgevær, hvor han nåede at affyre flere skud, før han blev overmandet.

msta
(f.1988) skriver om alt fra globalisering til ekstremisme og en bred vifte af kulturstof. Han fokuserer på fortællende journalistisk, reportage og essays og har rapporteret fra en række lande i Europa, Mellemøsten og Kaukasus. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og San Francisco State University og har tidligere været fast skribent for Zetland.

Andre læser også