Da Jan Villadsen kørte Europa tyndt som lastbilchauffør, delte han, hvad han havde med østeuropæerne.

»De kørte i elendige biler dengang, for Østeuropa var stadig lukket. Men de var kolleger, så de fik altid hjælp, når de brød sammen. Vi hjalp dem, når de skulle skifte dæk, og vi spiste sammen med dem, når de ikke havde råd til mad.«