Replik. Det danske sprog skal forsvares mod indflydelsen fra engelsk, skriver en forurettet læser i et svar til Marta Sørensen.
Tal dansk
Til min store glæde ønsker Kulturministeriet at gøre noget for at begrænse mængden af engelske ord, der vælter ind i vores sprog godt hjulpet på vej af journalister, radioværter og kulturpinger, som øjensynligt ikke mener, at de fremstår seriøse nok, hvis de ikke slynger om sig med engelske gloser.
Marta Sørensen kritiserede initiativet og hævdede for nylig i Weekendavisen, at »det danske sprog ikke dør af en smule engelsk«. Næh, og der er vel heller ingen, der dør af en smule pesticider i vandet – ikke lige med det samme i hvert fald.
Del:


