I al den tid, vi har ventet på, at Henrik Sass Larsen blev dømt for besiddelse af overgrebsmateriale – »mere end 8000 ulovlige billeder og videoer, der viser overgreb mod børn,« som for eksempel Ekstra Bladet kalder det – er folk af hans slags fortsat ufortrødent med deres depraverede forehavender. Videoer af børn, der bliver voldtaget, er blevet downloadet, billeder af børn, der grædende tvinges til alt mellem Helvede og Jord, er blevet kopieret, og hele det modbydelige morads af sammenstyrtet moral er blevet handlet for svimlende summer på the dark web. Alene i Danmark er der ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 20 anmeldelser om meget alvorlige straffesager, som omhandler besiddelse af overgrebsmateriale – om ugen. Alvorlige, fordi alle sager om besiddelse af overgrebsmateriale er alvorlige.

Lovgivningen på området er nemlig meget, meget klar. Man må ikke have overgrebsmateriale i sin besiddelse. Man må ikke handle med det. Ja, man må faktisk end ikke se på det. Alle tre dele er nemlig kriminaliseret i straffeloven. Og nu er Henrik Sass Larsen så blevet dømt for netop dét. Den mindre del af sagen om den famøse dukke blev han ikke dømt for. Men ellers er hele Larsens søforklaring om en egenhændig efterforskning af et overgreb, der skulle være foregået og optaget sidst i 60erne, nu totalt afvist af domstolen.