Det er efterhånden svært at se, på hvilket grundlag PET siger ja eller nej til at give Rasmus Paludan politibeskyttelse.
PET kan nemlig »ikke anbefale« ham at tage på Folkemødet 15.-17. juni. Ifølge Paludan er det den formulering, PET bruger, når de giver ham afslag på beskyttelse, fordi de ikke kan garantere for sikkerheden ved en konkret begivenhed. PET ønsker hverken at be- eller afkræfte, om de beskytter Paludan til Folkemødet, men hvis hans gengivelse er korrekt, rejser det et helt berettiget spørgsmål:
Tildeler PET livvagter ud fra en konkret trusselsvurdering af en begivenhed, eller er der truffet en beslutning om, at man efter flere års mandsopdækning ikke tilbyder beskyttelse ved bestemte begivenheder?
Da Rasmus Paludan for nylig skulle møde i landsretten i sin egenskab af advokat, sagde PET – igen ifølge Rasmus Paludan selv – at det kunne de »ikke anbefale«. Men da landsretten afviste at aflyse retsmødet, mødte PET-vagterne alligevel op ifølge Paludan. Det fortalte han i 24syv den 30. maj.
»Så gennemførte vi retsmødet uden problemer. Så det er også svært for mig efterhånden at stole på, at truslen skulle være så alvorlig, når nu man først siger, at det er alt for farligt, og når Vestre Landsret siger, at det mener de ikke, kan det godt lade sig gøre alligevel,« sagde Paludan.
Enhver har forståelse for, at PET ikke har et uendeligt antal livvagter. Siden Rasmus Paludan begyndte at rejse land og rige rundt med koraner og tændvæske omkring 2018, har PET sikret hans sikkerhed og ytringsfrihed ved et stort antal begivenheder. I flere tilfælde har de også måttet frihedsberøve ham for at evakuere ham – mod hans vilje – fra demonstrationer med voldelige, overvejende muslimske mænd.
PET kan således ikke beskyldes for ikke at have brugt ressourcer på Paludan, men han og offentligheden har ikke desto mindre krav på en forklaring. For hvad er egentlig tommelfingerreglen hos PET, når de skal tage stilling til beskyttelse? PET oplyser til TV 2:
»Det er altid frivilligt at indgå i PETs personbeskyttelsesprogram, som nødvendigvis vil indebære restriktioner for den pågældende blandt andet afhængig af den konkrete trussel.«
Man fornemmer, at Rasmus Paludan ikke er den nemmeste person, PET nogensinde har opdækket, men det fremstår stadig uklart, hvad det styrende princip er.
Er Folkemødet et sikkerhedsmæssigt mareridt, fordi det er åbent for enhver med en bil eller en færgebillet? Har PET for travlt med at beskytte regeringens ministre og andre, når de kommer til Bornholm? Har PET besluttet kun at beskytte Paludan i udvalgte situationer? Betragter de hans sikkerhed som hans eget ansvar, hvis han afviser at følge PETs restriktioner?
Man kan i hvert fald ikke fortænke hovedpersonen selv i at påpege, at PETs afslag ikke virker stringente. Som han sagde til 24syv:
»Det er jo fuldstændig i strid med helt grundlæggende principper, at en person, som efter PETs egne oplysninger risikerer at blive dræbt, hvis han overhovedet viser sig i offentligheden i Danmark, ikke må blive beskyttet imod at blive dræbt på årets vigtigste politiske møde.«
