Hvis de seneste ugers debat om kristendom har afsløret noget, er det, at de færreste danskere ved, hvor tæt staten og folkekirken er forbundet. I mere end 175 år har den almene antagelse været, at der eksisterer en skarp skillelinje mellem stat og kirke. 

Der har været en fælles forståelse af, at folkekirken selv skal styre alt, der har med gudstjenesteliv og teologi at gøre, mens statsmagten blot har ansvaret for de ydre administrative rammer. Vi har haft politikere, der anerkendte denne adskillelse og beherskede det mådehold, det kræver at opretholde den. Bertel Haarder omtalte som kirkeminister sig selv som »folkekirkens pedel«.