Kommentar. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet aktivistisk og udgør et demokratisk problem, mener juraprofessor Mads Bryde Andersen. Han har en løsning og afviser nu kritikken fra sine kolleger.
Objektiv menneskeretsforskning efterlyses
Statsminister Mette Frederiksen har sat sig i spidsen for et politisk opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen har ifølge statsministeren »udvidet konventionens rækkevidde for meget« og sikret beskyttelse »af de forkerte mennesker« som kriminelle udlændinge, der i mange tilfælde vanskeligt kan udvises af Europa.
Sammen med otte andre europæiske regeringsledere har statsministeren således skrevet et åbent brev med krav om ændringer. Der er dog også en anden mulighed, som vil kunne realiseres af den danske regering alene. En mulighed, som jeg har foreslået flere gange og nu støttes af Liberal Alliance.
Del: