Korrupt. Epsteins norske forbindelser har chokeret Norge. For Asle Toje blev det pludselig til et mareridt, da han i bedste sendetid blev hængt ud som nøglefigur i sexforbryderens netværk. Men der er en lære af sagen – og den er ikke rar for landets magtfulde godhedsindustri, skriver kommentatoren.
Mit falske møde med sexmonsteret
En spinkel stemme nåede mig i telefonen, mens jeg stod på en flyveplads i Delhi. Min 12 år gamle datter: »Far, er det rigtigt?« Hun havde lige set sin fars ansigt i nyhedsudsendelsen på NRK, hvor han blev præsenteret som frontfigur i seksualforbryderen Jeffrey Epsteins »norske netværk«. Problemet var bare, at jeg aldrig har haft noget med Epstein at gøre. Kildegrundlaget var en e-mail mellem to andre personer, som henviser til et møde, der aldrig var blevet aftalt og aldrig havde fundet sted.
Jeg kender ikke baggrunden for e-mailen, eftersom både afsender og modtager er gået under jorden. NRK måtte beklage og trække hele indslaget tilbage. For mine børn var belastningen reel, men sagen er mere interessant systemisk end personligt. Det centrale er ikke, at den norske elite har begået forsømmelser, men at de kunne begås i så lang tid og af så centrale skikkelser.
Del:


