Christina Hagens nylige essay om kønsrollemønstre er noget af det bedste, jeg længe har læst om emnet, både sjovt, klogt og rammende. What’s not to like?

På trods af alle kvaliteterne er der faktisk et par ting i teksten, som jeg har svært ved at holde af. Især har teksten det problem, som tit kendetegner genren. Hvis man skal sammenfatte dens pointe i én sætning, bliver det noget i stil med: Kvinder er fantastiske, mænd er idioter.