Læserbreve

Europa først

Alexander Grønlund, advokat

Genvalget af Donald Trump som præsident er historisk. Valget viser, at amerikanerne er villige til at sætte sig selv først, og at Europa derfor ikke længere blindt kan læne sig op ad USA, som det ellers har været normalt at gøre i lang tid. En normal, mange troede var vendt tilbage med valget af Joe Biden, men som Europa nu nok må indse er historie.

USAs nylige valg understreger nødvendigheden af et stærkt Europa. Desværre og heldigvis. For en lang og god fredstid på europæisk jord har skabt grobund for et stærkere tværnationalt samarbejde, og i lang tid er Europas nationer rykket tættere mod hinanden i samhandlens og fredens tegn. Samme grobund som nu er afgørende for, at vi kan blive endnu stærkere.

Men de seneres års begyndende splittelse mellem flere af de europæiske lande, ikke mindst som følge af de fremdukkende nationalistiske bevægelser, som ønsker at svække de europæiske lande, må ikke få fat. Det vil nemlig betyde et svækket Europa og dermed en svækket modstandskraft over for udfordrende nationer som Rusland.

Derfor er det bydende nødvendigt, at EU-samarbejdet bliver stærkere, og at det vil indeholde andet og mere end den fri bevægelighed, toldunionen og det indre marked. Det er nødvendigt, at EU går forrest i forhold til den grønne omstilling, og så er man desuden nødt til at samarbejde på andre, mere utraditionelle områder såsom eksempelvis forsvarspolitikken. Ikke for at skabe et føderalt EU, men for at bibeholde freden, trygheden og velstanden i Europa.

Bevar oldtidskundskab

Bent Hvorslev, lektor emeritus og cand.mag.

Oldtidskundskab er ikke et fortidslevn fra latinskolernes dage, men et fag, som bevarer og viderebringer en meget væsentlig del af Europas kulturarv. Hvordan skal man kunne forstå fortidens, nutidens og fremtidens filosofi, litteratur og billedkunst uden kendskab til de værker og tanker, der strømmede nordpå fra »Hellas' rige Kyst«?

Ja, det er tanker fra oldtiden, men det er tanker, der bar frugt, og som nu 2.700 år senere stadigvæk viser sig frugtbare. Latin bliver af ignoranter altid fremhæver som et »dødt sprog«. Men den, der kan latin, vil altid få nemmere ved at lære nye sprog, især romanske; fordelen er, at den latinkyndige kan grammatik, og uden grammatisk viden kan intet sprog læres effektivt.

Så bevar latin, bevar oldtidskundskab, og selvfølgelig bør der altid være tilbud om at lære græsk for den, der gerne vil fordybe sig i fortidens europæiske tankegods på originalsproget.

Sprog og AI

Ivan Dybdal, sociolog

Peter Harmsens artikler er tit de første, jeg læser i Weekendavisen. Han er vidende om globaliseringen i både øst og vest, om den globale demografiske udvikling og meget mere. Senest er hans klumme »Tabt i maskinoversættelse« (WA #45) spot on i forhold til kunstig intelligens (AI).

I forlængelse heraf er tech- og chipfirmaet Nvidia Corporation nu ifølge Forbes den fjerde mest værdifulde virksomhed i verden (kun overgået af Microsoft, Apple og Saudi Aramco). Nvidia er langt den største producent af halvlederchipteknologien, der driver udviklingen af AI. Det er der, investorerne med rigtig mange dollar nu søger hen.

Der er som bekendt mange farer ved AI. For eksempel kan teknologien, som Harmsen også peger på, gøre både sprogundervisning og -uddannelser overflødige. Sprog behøver vi ikke længere lære, eftersom mobilen kan oversætte også det talte sprog, når du kommunikerer ansigt til ansigt med en person med et fremmed sprog. Fagre nye verden!

Men som ved al anden automatisering mister vi også færdigheder. En uundgåelig udvikling, som vi gamle må beklage. Os, der terpede engelsk og andre fremmedsprog; os, der som børn lærte hovedregning og at regne på regnestok. Os, der i dag ikke tager trapperne, hvis der er elevator.

Tvangslogin

Poul-Erik Taarnby, folkepensionist

Grunden til, at det nu er blevet tvunget at bruge login, hvis man skal tilgå DRTV på andre tidspunkter, end når et program sendes, er, at alt for få anskaffede sig et login, da det var frivilligt. Dette har DR selv oplyst i en drøftelse med Ældre Sagen. Hvis hovedparten af DRs brugere havde oprettet et login dengang, var frivilligheden således sandsynligvis blevet bevaret.

DRs login har været en mulighed siden 2018. Så her har DR faktisk et solidt feltstudie for hvor stor – eller rettere lille – interessen er. Så uanset hvor mange varmluftsforklaringer DR kommer med om gdpr, jura eller andet, er der selvfølgelig tale om tvang. Og dét opleves af mange som irriterende og et eksempel på magtarrogance.

Pia Kjærsgaard

Mikkel Plum, læser

Johnny Døring afslutter sit læserbrev »Kjærsgaards arv« (WA #44) med følgende: »Respekter nu lige andre meninger end jeres egne. Det er demokratiets sande væsen.« Nej, helt forkert. Demokratiets sande væsen består i at tolerere andre meninger end vores egne og i at argumentere mod dem. De skribenter, som argumenterer mod Krasnik, tolererer Krasniks meninger, men de respekterer dem ikke, og det skal – eller bør – de heller ikke.

Dr. Google

Dalia Awadh, stud.cur. og sygeplejerske 

Telefonen i lommen på den hvide kittel er blevet uundgåelig – især i kommunerne, hvor sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle står over for stadig mere komplekse opgaver. Teknologi og jagten på hurtige løsninger truer med at underminere det, der gør os til dygtige fagpersoner: vores faglige dømmekraft og menneskelige omsorg.

Dr. Google er blevet en lidt for hyppig sparringspartner. Når effektiviseringerne ruller ind, vokser de sundhedsprofessionelles afhængighed af teknologi. Regeringens nye sundhedsudspil flytter endnu flere opgaver fra sygehusene til kommunerne, hvilket betyder, at flere komplekse behandlinger skal foregå i borgernes hjem.

Denne omstilling kræver løbende opkvalificering af sundhedspersonalet gennem efter- og videreuddannelse. Men i dag mangler vi både penge og tid til denne opkvalificering. Når læring nedprioriteres, ender vi med at spørge Google i stedet for at bruge vores kompetencer og faglige dømmekraft.

Med 310.000 flere ældre borgere frem mod 2050 og en fordobling af kroniske sygdomme kan vi ikke undlade at investere i personalets kompetencer. Vi mangler allerede over 5.000 sygeplejersker, og frem mod 2030 vil manglen vokse til 8.200. Denne krise gør det sværere at tiltrække og fastholde personale, som i forvejen arbejder under konstant pres.

Konsekvensen? Vi tvinges til at stole mere på teknologi og mindre på faglig sparring med kolleger – simpelthen fordi tiden ikke er til det. Dette er et alarmsignal, der kræver øjeblikkelig handling. Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi at se en generation af patienter, der bliver understøttet mere af kunstig intelligens og teknologi end af nærværende sygepleje.

Kontinuerlig faglig opkvalificering og kollegial sparring er afgørende for, at sundhedspersonalet kan håndtere fremtidens stigende og mere komplekse behandlingsforløb. Uden investeringer vil reformen blot ende som endnu et kapitel i bureaukratiets bog, hvor flotte ord erstatter reel handling. Politikerne må handle nu og investere i personalets kompetenceudvikling, hvis vi skal sikre et sundhedsvæsen, der kan imødekomme fremtidens udfordringer.

Hjælp til teenagere

Karla Gluud Ladefoged og Stine Volmer, 10. klasse på Ågård Efterskole

Mange unge føler, de skal ændre sig for at passe ind. Det er især i teenagealderen, at de føler, de skal være én, de ikke er, fordi de ikke tror, de andre vil være venner med dem, hvis de er sig selv. Mange unge mangler selvværd ved ikke at være sig selv, og selv hvis de er sig selv, er de ofte enormt usikre på, om de er gode nok – og om folk overhovedet gider være sammen med dem.

Men det er ikke den enkelte unges skyld! Der skyldes en kultur, som gør, at man bliver meget opdelt og vil gøre alt for at komme med i en gruppe, hvor alle udefra set har det som en dans på roser. I teenagealderen begynder man aktivt at vælge sine venner i stedet for bare at være sammen med de fleste. Man begynder at være sammen med dem, der har en personlighed, som ligner ens egen. Men mange bliver usikre, fordi de ikke tror, de passer ind, og gerne vil være en af de »seje«.

Det er meget vigtigt, at både forældre, lærere og andre voksne sætter mere fokus på dette problem. Det er jo netop de voksne, der – fra de unge er små – kan hjælpe dem ved at give dem mere selvværd og lære dem, at man er god nok, som man er.

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.