Læserbreve

En smertefuld skat

Socialdemokraterne har kastet en brandfakkel ind i den danske valgkamp ved at foreslå at genindføre en formueskat. Det kan hurtigt vise sig at være et dyrt bekendtskab.

Debatten om formueskatten har hængt over Norge som et mareridt i mere end 20 år. I 2005 foreslog den daværende borgerlige regering at indføre udbytteskat i Norge. Samtidig lovede den at afskaffe formueskatten. Men efter regeringsskiftet samme år blev formueskatten bevaret og udbytteskatten indført. Siden da er den samlede ejerbeskatning, altså formueskatten og udbytteskatten, steget kraftigt.

Den største stigning kom efter de norske socialdemokraters valgsejr i 2021. I dag er udbytteskatten 37 procent. Selskabsskatten er 22 procent, hvilket giver en marginalbeskatning på over 50 procent for norskejet erhvervsliv. Derudover kommer formueskatten på 1,1 procent af formuer over 20 millioner norske kroner, og én procent under dette med et bundfradrag på knap to millioner kroner.

Beskatningen af norskejet erhvervsliv er politisk stærkt omstridt. De borgerlige partier ønsker at reducere eller fjerne formueskatten, mens de røde partier vil bevare den eller øge den. Også økonomerne er uenige. Det skyldes blandt andet, at det er svært at finde empirisk belæg og klare svar, ikke mindst fordi der er meget få lande, der har formueskat. I 1990 havde 12 OECD-lande formueskat. I dag har Norge og Schweiz formueskat, men regelværket kan ikke sammenlignes. Der er ingen skat på kapitalindkomster i Schweiz, sådan som der er i Norge, og udformningen er forskellig.

Norske virksomhedsejere og iværksættere har svaret på de kraftige skattestigninger med fødderne. Efter valget i 2021 har der været en stor udflytning, især til Schweiz. Exit-skattereglerne, som blev skærpet markant i 2023, har desuden ført til, at flere iværksættere nu vælger at tage til andre lande, blandt andet Sverige, for at starte virksomheder. Dette svækker på længere sigt Norges erhvervslivs evne til værdiskabelse og opstart af nye virksomheder.

En af de værste ting for erhvervslivet er usikkerhed og ustabile rammevilkår. Tilliden til politikerne er svækket, og efter 20 år kan det tage lang tid at genoprette den. Når virksomhedsejere flytter, følger deres investeringer med. Og når iværksættere fravælger deres eget land, går vi glip af innovation og vækst.

Selv de norske socialdemokrater, som har stået bag de kraftige skattestigninger, forstår, at dette er skadeligt. Derfor har den norske regering nu nedsat en skattekommission for at vurdere, om det er muligt at indgå et kompromis. Men chancerne for at finde en løsning, der holder over tid, er desværre små.

Mathilde Fasting, norsk idéhistoriker, økonom og projektleder i tænketanken Civita

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk

Frifødsler

WA har den seneste tid sat fokus på frifødsler. I stedet for at dømme dem, der vælger frifødsel, må vi spørge til baggrunden for deres valg. Valget bunder ofte i svigt og traumer fra tidligere fødsler, som har skabt mistillid til systemet. Frifødsel er derfor et råb om hjælp.

På sygehuset kender man ikke den jordemoder, man føder med, og det kan være svært at føle sig tryg i mødet med en fremmed. Vi må investere i en fødselskultur, hvor tryghed og omsorg er fundamentet. Eksempler som Hjemmefødselsordning Sjælland og den jordemoderledede klinik i Roskilde viser, at en kendt jordemoder sikrer tillidsbaserede fødsler med langt færre indgreb. Alle fødende skal kunne vælge mellem hospital, en jordemoderledet klinik og en hjemmefødselsordning.

En god fødselsoplevelse er en investering, der følger både mor og barn resten af livet.

Cecilia Virgin, forkvinde for fonden En god start i livet

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk