Læserbreve

Formueskat

Martin Hesselsøe, læser

Socialdemokratiet vil indføre formueskat. På partiets hjemmeside står der: »I grundlaget for formueskatten skal værdien af både reale og finansielle værdier indgå. Dog foreslår vi, at man ikke skal betale formueskat af de første 10 millioner kroner (20 millioner kroner for par) af friværdien af ens primære bolig.«

Socialdemokratiet ønsker altså at fritage kæmpeformuer i private boliger, der er skabt uden arbejde og uden løbende beskatning af formuetilvæksten. Samtidig vil man beskatte formuer for eksempel skabt af virksomhedsejere, som i øvrigt løbende er blevet beskattet af formuetilvæksten i deres virksomhed.

Arbejdsfri gevinster behøver ikke at være skattefri gevinster. Sådan har det ellers længe været for gevinster på boligmarkedet. Det kan være svært at forstå.

Hvorfor vil Socialdemokratiet fritage privilegerede husejere i de store byer og samtidig skabe nye byrder for virksomhedsejere i hele landet?

Trange kår

Peter Houkjær, direktør

Jeg er direktør. I min egen lille virksomhed, og det er jeg kisteglad for. Jeg er også glad for mine 31.000 på lønsedlen hver den første i måneden. Før skat forstås. Glad er jeg også, fordi jeg (i en sen alder) har fået råd til pension, 6.000 kroner om måneden.

Jeg har ingen skjulte formuer i formørkede holdingselskaber eller andre steder, og jeg vil gætte på, at jeg taler på vegne af den lille tømrermester, der ordner dit køkken, det lokale pizzeria, der laver din mad, og den lille anlægsgartner, der ordner alt det grønne i den fælles gård, som du benytter dig af. Vi er mange små erhvervsdrivende, som lever et dejligt, men økonomisk set beskedent liv.

De rige er der ikke så mange af.

Slap udlændingepolitik

Peter Sander, sognepræst Brøndby Strand Kirke

I 2000 var der 5,3 millioner indbyggere i Danmark. I 2025 rundede vi seks millioner. Befolkningseksplosionen skyldes ikke et pludseligt babyboom. De ekstra cirka 700.000 indbyggere skyldes alene indvandring. Her er tale om en indvandring uden sidestykke i danmarkshistorien, men den forbigås i tavshed i valgkampen.

Sandheden er, at vi aldrig har haft en stram udlændingepolitik. Det er blevet sværere at få asyl og at blive dansk statsborger, men indvandringen er ikke blevet mindre af den grund.

De næsten 700.000 (684.820 var sidste års tal) er ikke danske statsborgere, af dem er der i 2026 stadig kun 5,3 millioner. De er statsborgere i andre lande, som har fået en midlertidig opholdstilladelse her i landet.

De er her for at studere eller arbejde. De ved godt, at deres ophold er midlertidigt, men mange af dem håber på, at det kan blive gjort mere permanent. Og Danmark er et godt land at være i – bedre adgang til offentlige ydelser m.m. – også selvom man ikke er dansk statsborger.

De presser boligmarkedet og optager studiepladser. Til gengæld arbejder de godt i servicebranchen og andre steder. Uden den ekstra arbejdskraft ville man være nødt til at give især ufaglærte en bedre løn end den, de får nu. 

Vores politikere er glade for den ekstra arbejdskraft og siger samtidig, at de går ind for en stram udlændingepolitik – uden at bemærke selvmodsigelsen. De har intet at sige om de 700.000, og hvad de gør ved sammenhængskraften i vores samfund.

Hvorfor ikke begrænse antallet af opholdstilladelser og sige, at kun ti procent af landets befolkning må være folk uden dansk statsborgerskab. Ti procent af en befolkning på 5,3 millioner giver et tal på 530.000. Stadig et højt tal, men ikke en urimelig grænse at sætte. Det ville dog betyde, at man skulle skære det nuværende tal ned med mere end 150.000.