Læserbreve

Deroute

Tobias Johnsen, abonnent på pause

I takt med udskiftningen af den gamle garde af vidende og velskrivende skribenter, der i en årrække har sikret et højt niveau på WA, er korrekt retskrivning blevet mere og mere nedprioriteret – helt i tråd med den generelle samfundsudvikling. Der »kommenteres på«, en sag er en »dagsorden«, og engelske låneord får en stadig større rolle i skriverierne.

Ikke nok med at læseoplevelsen forringes. Nu bliver vi få tilbageværende sprogrøgtere ligefrem latterliggjort af Marta Sørensen (WA #35), som finder det »cringe« og »vindmøllebekæmpende«, når Dansk Sprognævn får udvidet sine meget begrænsede beføjelser en lille smule. Jo, der er i den grad brug for sprogbeskyttelse, ikke mindst i nærværende avis.

Trist omgang

Henrik Schrøder, abonnent

I Deadline fylder udspørgeren lidt for ofte mere, end rimeligt er, i forhold til den/de udspurgte. For eksempel har den nye vært Christian Bennike (journalist på Weekendavisen) gentagne gange gjort sig uheldigt bemærket ved umotiverede afbrydelser af sine gæster, samtidig med at det tilsyneladende har knebet med den (hans) røde tråd.

For nylig oplevede jeg den berømte »dråbe«: En talsmand for Hizb ut-Tahrir var inviteret i studiet sammen med Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Talsmanden var fast besluttet på, i en lind ordstrøm, at glide skamløst af på alle besværlige spørgsmål, såsom hvad vi kan lære af Taleban, dødsstraf til frafaldne muslimer etc. Christian Bennike lod sig drive rundt i manegen og opgav gentagne gange at følge sine spørgsmål til dørs. Det samlede indtryk var en trist omgang.

Så jeg håber – uden at ville blande mig i Christian Bennikes øvrige anliggender – på forbedring i Deadline: den røde tråd og plads til at tale ud, når folk faktisk prøver på at svare.

Glemte familier

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

I WA #34 kunne man læse et interessant interview med finansminister Peter Hummelgaard (S), hvori han løfter lidt af sløret for den familie- og arbejdslivskommission, som regeringen planlægger at nedsætte.

Det bekymrer mig, at fokus synes at være så entydigt rettet mod arbejdsmarkedet i det, der bliver kommissionens opdrag. Dermed lægger finansministeren sig i forlængelse af en debat, hvor mere fleksibilitet i arbejdslivet ofte fremstilles som svaret på alle børnefamiliers udfordringer.

Men familielivet kan ikke reduceres til et spørgsmål om arbejdstid. Når et barn mistrives, handler det ikke kun om, hvor mange timer forældrene er på arbejde. Når en familie rammes af sygdom, skilsmisse, økonomiske problemer eller psykisk mistrivsel, er løsningen heller ikke alene muligheden for at gå ned i tid.

Derfor må en familie- og arbejdslivskommission have et langt bredere blik. Den bør beskæftige sig med børns trivsel og familiers overskud. Den bør se på mulighederne for at få hjælp, når hverdagen slår revner. Og den bør se på adgangen til rådgivning og støtte for de familier, der kæmper.

I Mødrehjælpen modtog vi sidste år omkring 100.000 henvendelser fra familier i krise. Det er det højeste antal nogensinde. Det fortæller os, at presset på børnefamilierne er stigende, og at alt for mange oplever, at hjælpen er vanskelig at få, når behovet opstår.

Hvis regeringen for alvor vil styrke trivslen blandt landets børn og familier, kræver det mere end arbejdsmarkedsreformer. Så kære Peter Hummelgaard, glem ikke familien, når du lige om lidt nedsætter en familie- og arbejdslivskommission.

For styrket trivsel begynder ikke på arbejdsmarkedet. Den begynder derhjemme.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk