Sommer på gaden 

Birgitte Hammershøy, pensionist

På Kultur-bagsiden af WA #31 refererer Oliver Bodh Larsen til »en ikke megaimponeret læser«, der har foreslået WA at lave en »sommerserie om de fattiges feriereservater« som modsvar til avisens egen sommerserie om de superriges foretrukne feriesteder.

Jeg kan oplyse, at den sommerserie allerede er lavet. Af et konkurrerende organ, nemlig hjemløseavisen Hus Forbi, som kan købes hos udvalgte sælgere på gaden for 50 kroner.

Hus Forbi har i juliudgaven af avisen bragt interviews om de hjemløses ferieplaner. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix

En række korte interviews blev bragt i juliudgaven, men lad mig blot citere et par sommerplaner derfra:

David fra København skal til Bornholm. Hvis han altså har råd. Han har altid drømt om at komme til Bornholm og ligge i shelter og prøve at få styr på sit liv, men indtil nu er det altså ikke lykkedes.

Ion fra Rumænien skal bare sælge aviser her i sommer. Han kunne ikke drømme om at holde ferie, for han tjener 25 kroner for hver avis, han sælger på gaden, og de går til hans to børn og to børnebørn i Rumænien, som Ion drømmer om skal have det godt. Han holder til i Esbjerg, hvor de kender ham.

Frank fra København derimod drømmer om at komme på en charterferie, men det bliver ikke denne sommer. Frank har dog iværksætterdrømme: for eksempel en brændende vision om at prøve at skabe Hus Forbi i en engelsk udgave, som kunne sælges til turister.

Anda fra Aalborg skal bruge sommeren til at komme sig over en kræftsygdom, men ellers drømmer han om at lave et stunt og komme ud på en dansk ø. Det har han gjort før, og han har både været på Anholt, Læsø og Ærø.

Og så er der Jennie fra København, der bare gerne vil nå at føle sommeren, inden den er omme; at mærke den særlige følelse, der opstår, når man laver noget sammen med andre.

Måske er der længere mellem feriereservaterne, end der er mellem drømmene.

Kureret forelskelse

Jesper Mark Pedersen, oversætter

Tak for et nyt ord til ordbogen i artiklen Forelskelsens mørke tvilling: limerens – betegnelsen for den betagelse, man kan føle for et menneske, som forekommer så tiltrækkende, at man ikke kan tænke på andet. Jeg har selv prøvet det, og jeg gætter på, at det er et temmelig udbredt fænomen.

En naturlig strategi til imødegåelse af limerens er at trække sig tilbage fra den person, som vækker ens stærke følelser, og langsomt genvinde sit fokus på det nære – arbejdet, partneren, børnene. Almindelig sund fornuft, kunne man kalde det.

Dybdepsykologiens fader, C.G. Jung, ville dog nok formentlig hævde, at besættelsen rummer mere end blot en forelskelse. Den peger på noget uerkendt i én selv. Ifølge Jung projicerer vi vores indre modpol – anima hos manden og animus hos kvinden – over på det menneske, vi bliver besat af. Det, vi oplever som uimodståeligt hos den anden, er derfor også et spejl af sider af os selv, som vi endnu ikke er bevidste om.

En effektiv metode til at komme videre er derfor ikke blot at undertrykke besættelsen, men at undersøge den. Ved at blive bevidst om, hvad man projicerer over på den anden, kan man gradvist integrere disse sider i sin egen personlighed. Besættelsen vil da med tiden gå over – og man står tilbage med en større forståelse af sig selv. Dét må være ualmindelig sund fornuft.

Det sidste ord

Carsten Bærentsen, pensionist

I artiklen Det sidste ord i WA #31 giver Frederik Stjernfelt en sjov og oplysende opskrift på drinken The last word fra forbudstiden i USA. Klummen er samtidig hans afsked med avisen.

For denne mangeårige læser er det en kedelig nyhed, da hans indlæg i Weekendavisen om alle mulige og umulige emner – fra et essay under titlen Den store aflæring om globaliseringens konsekvenser til drinkopskrifter – altid er læseværdige, fulde af indsigt, pudsigheder og samtidig let læselige. Ikke mange skribenter har den evne, så Stjernfelt efterlader et »tomrum« – et emne, han sikkert kunne skrive en god artikel om. Skål og tak for artiklerne!

Dette er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk

RETTELSE:

I WA #30 bragte vi en kulturanbefaling om kunstneren Angående Mig. Sangerinden bag navnet, Laura Lilholt Andersen, var desværre blevet udstyret med et forkert navn. Vi beklager fejlen.