Den indre fare. En fremtrædende professor og rådgiver for det britiske forsvarsministerium advarer: De forhold, der normalt skaber borgerkrig i fjerne lande, findes nu i Europa – og det kan ramme Danmark.
Europa på bristepunktet

En politibetjent ser på en brændende bil i Aulnay-sous-Bois nord for Paris 5. november 2005. Det år blev det franske samfund ramt af den værste vold i årtier, da der udbrød voldsomme optøjer i de indvandrertunge forstæder. Foto: AFP/Christophe Simon
Danmark anses som et af Europas mest stabile og velfungerende lande. Der findes integrationsudfordringer som følge af indvandringen fra Mellemøsten, men omfanget er mindre end i Sverige, Tyskland og Frankrig.
Men ifølge professor i strategi og moderne krigsførelse David Betz fra det anerkendte universitet King's College London kan Danmark alligevel ikke vide sig sikker. Som militæranalytiker vurderer han, at risikoen for borgerkrig nu er til stede i flere europæiske lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland – og konflikter i nabolandene kan nemt flyde ind over grænserne, lyder advarslen.
Del:


