Kronik. Vi har svigtet den unge generation, der spræller i en dopaminrus, hvor intet længere synes virkeligt eller nødvendigt.
Den instrumentelle fornufts tyranni
Mine forældre var ikke en del af 68-oprøret, og min opdragelse ikke udpræget antiautoritær og eksperimentel. Til gengæld var den komplet udannet, uden nogen form for kulturel overlevering. Ingen tilstedeværelse af det forgangne i barndommens dagligdag, ikke én reference ved middagsbordet om værdier hinsides de materielle, gavnlige og nyttige.
Min farmor var syerske, min farfar gørtler, min mormor damefrisør, min morfar sømand, min mor damefrisør, min far bankmand. Det blev først mødet med mine lærere uden for hjemmet, så at sige, der indledte en langvarigt transformerende og horisontudvidende dannelsesrejse.
Del:
