Mens jeg skriver disse linjer, er der kun ti graders varme på mit kontor i Kyiv. Jeg har hat og vinterfrakke på – det er blevet den normale påklædning på kontoret her i vinter. Derhjemme forsvandt strømmen klokken tre i morges og skulle være tændt igen sent på aftenen – hvis der ikke kommer nye luftangreb. Det er blevet rutine at vente på at få strømmen tilbage. Det er trættende.

Her i vinter har der været talt meget om »fred«, og samtidig har der været det højeste antal angreb på civil infrastruktur siden den russiske invasion i 2022. Kremls strategi er simpel og kynisk – ukrainerne skal opslides med kulde, indtil de er villige til at acceptere en »fred« uden betingelser for at blive fri for yderligere lidelser. Vi ukrainere har aldrig haft illusioner om vores fjende. Det har resten af verden forhåbentlig heller ikke længere.