Jane Austens økonomi

Kære læser

Den 16. december er det 250 år siden, Jane Austen blev født, og udover at det forhåbentlig bliver fejret med en masse mindeværdige tekster om den store engelske forfatter, så er det også en anledning til at dykke ned i forfatterskabet.

Som mange moderne mennesker var mit første møde med Jane Austen en filmatisering, nærmere bestemt Ang Lees Fornuft og følelse fra 1995 med blandt andre Emma Thompson, Kate Winslet og Hugh Grant i hovedrollerne. Der gik mange år, før jeg rent faktisk læste romanen, og det var først dér, jeg forstod, at det er ganske forkert at omtale Jane Austen som en romantisk forfatter. For jo, romanerne handler om kærlighedsforhold, men det, som jeg ikke forstod, før jeg læste bogen, var, at det ifølge Jane Austen er ganske umuligt at tale om kærlighed uden også at tale om økonomi. Hun er med andre ord en uhyre verdensvendt forfatter, også selvom hendes romaner som regel udspiller sig i engelske landejendomme beboet af giftelystne unge kvinder, emsige mødre og apatiske fædre.

Tiøren faldt, da jeg (og nu spoiler jeg lidt) nåede til slutningen af Fornuft og følelse, hvor karakteren Marianne Dashwood gifter sig med oberst Brandon i stedet for John Willoughby, der ganske vist charmerede alle, men altså også pludselig stak af. Lidt oprejsning får han dog, idet Jane Austen lader læseren vide, at han til evig tid fortrød sin beslutning om at gifte sig med den meget velhavende arving Miss Sophia Grey frem for at følge sit hjerte. Men Austen motiverer også beslutningen: Efter selv at være blevet gjort arveløs søgte Willoughby økonomisk tryghed gennem ægteskab. Derved fremstiller Jane Austen Willoughby som en pragmatisk realist, der forstår spillereglerne i det samfund, han tilhører. Og sine egne materielle behov.

Selvom kærlighed og økonomi fortsat hænger tæt sammen, taler vi bemærkelsesværdigt lidt om det. Måske skyldes det forestillingen om, at velfærdssamfundet har udjævnet de økonomiske forskelle, som Austen skildrede. Men som instruktør og forfatter Liv Helm for nylig skrev i et personligt essay i avisen, præger økonomi i dén grad stadig vores forhold. Med konstant stigende boligpriser og sociale skel i nye former bliver det stadig vanskeligere at ignorere økonomiens indvirkning på de private relationer. Det er stadig muligt – ja, måske nødvendigt – at skrive kærlighedshistorier, hvor penge spiller en afgørende rolle.

Det moderne menneskes materielle behov er omdrejningspunktet i den biografaktuelle film Materialists af Celine Song. Lasse Winther Jensen anmeldte den for nylig, relativt køligt. I denne uge fortsættes debatten om filmen, for som Mikka Tecza skriver:

»Problemet med Materialists er ikke, at den skildrer et kynisk datingmarked, hvor mennesker reduceres til deres aktiver, kærlighed bliver et spørgsmål om værdisætning og ægteskabet til en gemen forretningsaftale, men at den ikke gør det nok. Ja, faktisk er filmens største synd, at den på falderebet helt forråder sin egen præmis.«

Jeg så selv filmen i fredags i en fyldt biograf, og undervejs tog jeg ustandseligt mig selv i at forestille mig, hvordan Jane Austen ville have grebet det an. For hun forstod, i modsætning til filmens instruktør, at det ikke handler om enten kærlighed eller økonomi. De to ting hænger uløseligt sammen, og det skal kunsten kunne rumme.

Ugens kulturanbefaling

Hver uge anbefaler en af Weekendavisens skribenter fem aktuelle kulturaktiviteter, og i denne uge er det Simon Ejbye Schmidt, som også udviser materiel sensibilitet med sin anbefaling af Kyla Scanlons nyhedsbrev om opmærksomhedsøkonomi.

Hvis man vil forstå, hvordan en kontroversiel reklame med skuespilleren Sydney Sweeney kunne få tøjfirmaet American Eagles aktie til at stige med over ti procent på en enkelt dag, eller hvorfor bettingmarkederne var blandt de første til at forudsige Zohran Mamdanis sejr ved Demokraternes primærvalg til borgmesterposten i New York, ja, så skal man rette sin opmærksomhed mod Kyla Scanlons nyhedsbrev om økonomi. Og det er dét, det hele handler om; opmærksomhed. Som Scanlon skriver et sted på sin substack, Kyla’s Newsletter, hvor hendes analyser kan læses: »your eyeballs are a commodity and markets are not moral.«

Opmærksomhedsøkonomi som begreb er jo ikke et ubeskrevet blad, men Scanlons omfangsrige perspektiver på, hvordan vores opmærksomhed er blevet den drivende værdiskabende kraft i både politik, på markederne, i kapløbet om kunstig intelligens og i selve økonomien, er ikke blot insisterende tankevækkende, hun er også med til at modernisere begrebet til en evigt foranderlig og hyperdigital virkelighed. Og så formår hun som få andre at skrive både indsigtsfuldt og underholdende om også de mere tørre økonomiske konsekvenser.

Derudover kan det også anbefales at følge Scanlon på Instagram på @kylascan, hvor hun i den flygtige opmærksomheds tegn omsætter sine analyser til mere letfordøjelige videoer.

Læs alle ugens kulturanbefalinger her.

Vi ses i indbakken næste fredag!

Kathrine Tschemerinsky
Kulturredaktør