Cykeltur. At træde pedaler og bladre sider. Cykling og litteratur er uadskillelige størrelser hos forfatter og cyklist Victor Boy Lindholm, der har cyklet Europa tyndt og nu tager Danmark fra en ende af på sin jernhest med tasken fuld af bøger.

Verden i et gearskift

Victor Boy Lindholm vælger den smukkeste rute ud af byen. Hjemmevant snor han sig gennem Amagers trafik klokken 9 mandag morgen. Cykelstien er mindst lige så trafikeret som kørebanen, men den 28-årige digter og essayist cykler i graciøs slalom, som var han en solsort i det fri, mellem Christianiacykler, skoletasker og folk, der er på vej på arbejde. Det er Victor også. Smurt ind i tæt lycra cykler han stik nordpå mod Ganløse, og hvis jeg ellers kan følge med, har han lovet at fortælle om at læse, reflektere og beskrive og rejse i verden fra sin cykelsadel.

I en tid med lukkede landegrænser og restriktioner over den fri bevægelighed skal der ikke meget til, før en hvilken som helst rejse lyder eventyrlig. Forestil Dem så en rejse på tværs af fem europæiske lande på noget så usikkert som en cykel. Utopisk frit, set med tunge coronaøjne.

jebe
(f. 1996) er Europakorrespondent med base i Budapest, Ungarn. Han skriver mest af alt reportager, interview og analyser om europæiske forhold, kulturliv og litteratur, og portrætter af mennesker, han af meget varierende årsager er optaget af. Uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet med studier i filosofi og statskundskab på American University i Washington DC. Forfatter til 'De vingeskudte – Nye europæiske erkendelser' (2023).

Andre læser også