Krukkeø. Bornholm er ikke periferi, men centrum i keramikkens kulturhistorie: Siden 1862 har øen i Østersøen været omdrejningspunkt for keramik i ind- og udland. Hvorfor?
Undergrundsindustri
Blandt lavstammede byhuse med bondehusvinduer, bindingsværk og efeu ligger Hjorths Fabrik. Den er ikke som resten af bygningerne i Krystalgade; vinduespartierne er store og buede, de røde mursten er forskudt og får facaden til at lege med lyset. Gårdhaven dufter mere af Firenze end af Rønne. Sådan var det også i 1862, da fabrikken blev grundlagt af Lauritz Hjorth – og siden drevet af efterkommere gennem fire generationer.
Da Hjorths Fabrik var størst, holdt den knap hundrede mennesker beskæftiget, i dag er tallet tættere på ti, men ellers står stedet påfaldende uforandret: Her lugter stadig af jord, sten og hårdt arbejde. Fra gårdspladsen kan man se ind i værkstederne; ind til keramikerne ved drejeskiverne, ind i det, der var Lauritz Hjorths dagligstue, ind i forglødningslageret, støberummet og ind til lermøllen. Her bliver det særlige ler fra Bornholms undergrund bearbejdet – slemmet og presset og brugt til stentøjsproduktionen, der stadig er fabrikkens speciale.
Del:
