Ordet »ukrudt« er et blandt utallige låneord, der er kommet ind i dansk fra vore sydlige naboer. I dette tilfælde i form af det plattyske unkrut eller det højtyske unkraut. Ordet danner modsætning til »kraut« – urt, plante, grøntsag. Dette ord findes som »krud« på ældre dansk, med samme betydning som det tyske, men er for længst gået af brug. Ordet lever dog videre i »krydderi« og »krudt«. »Krydderi« er egentlig formalede krydderplantedele såsom peberkorn – og da sortkrudt i høj grad ligner stødt peber, giver det god mening, at ordet på dansk sprang med over på dette eksplosive materiale. På tysk kaldes krudt for pulver.

Modsætningsordet ukrudt lever til gengæld i bedste velgående, både sprogligt og – vil mange mene: i særdeleshed biologisk alle mulige steder – ikke mindst i haven og på markerne. Det er en nedsættende massebetegnelse for »planter, der ikke er bestemt til nytte eller pryd, men gror vildtvoksende på uønskede steder«. Disse selvsåede planter er først og fremmest upopulære på grund af mulig eller faktisk konkurrence med de ønskede vækster om plads, vand, lys og næring. Især derfor bliver de i stor udstrækning bekæmpet håndfast i land- og havebrug – med næsten alle midler. Derudover er der æstetiske aspekter, hvor mange mener, at disse vilde planter skæmmer eller i hvert fald ikke pynter.