Tv-terapi. I en miniserie på otte afsnit portrætterer Netflix-serien Ethos den ældgamle splittelse mellem de sekulære og konservative i Tyrkiet. Serien har ramt en nerve hos tyrkerne, der enten føler sig set eller kritiseret af serien.
Tyrkernes ømme punkt
ISTANBUL – Der står et filmhold og spærrer gaden til min lille lejlighed i Istanbul. Et kamera peger op mod et åbent vindue i nabobygningen. Under vinduet er der stablet en masse kasser på et stillads. Jeg stirrer på vinduet med krydsede arme, en lille smule irriteret over, at jeg ikke kan komme hjem, da det pludselig sker. Et stort, sort fjernsyn bliver svunget ud af vinduet og lander med et stumt brag på papkasserne.
Hvis der er noget, tyrkiske serieproduktioner kan, så er det at skabe drama. Serierne tager som regel udgangspunkt i en kringlet kærlighedshistorie mellem en mand og en kvinde. Kærligheden er enten forbudt eller kompliceret eller umulig. Der er altid en fattig, en rig, en hævntørstig, en smuk helt og en grim skurk.
Del:
