Anmeldelse: Kalak. Isabella Eklöfs filmatisering af Kim Leines Kalak opdaterer bogens traumebearbejdelse til en ny tid.

Trianguleringens kunst

Isabella Eklöfs filmatisering af Kim Leines selvbiografiske debutroman, Kalak, begynder med en voldsom scene. En ung mand ligger på en sofa og sover. Så træder en anden, langt ældre mand ind i billedrammen og sætter sig på sofabordet med front mod manden på sofaen og ryggen til kameraet. Han trækker den unge mands underbukser ned, så hans erigerede penis står op i luften. Så rører han ved den og tager den i sin mund.

Manden på sofaen er Jan – filmens udgave af bogens Kim – og den ældre mand er hans far. Har man læst forlægget, vil man genkende scenen, der på skrift fremstår noget mindre abrupt. I bogen er den ikke et anslag, i stedet er den indfoldet i en bredspektret livsskildring med spring i geografi og årstal.

lawj
(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.

Andre læser også