Svenskhed. Hvor er ABBA? Kvinderne? Samerne? Sporten? Sverige har fået sin kulturkanon, og listerne har udløst såvel bragende skænderier som en mindre regeringskrise.
Tilfældet Sverige
STOCKHOLM – Hvad er Sverige? Denne gåde har i halvanden uge været noget lettere at få greb om, i hvert fald formelt, eftersom der nu findes en officiel udlægning eller vejviser i form af en kulturkanon med 100 værker og fænomener fordelt på ti felter.
Arbejdet blev indledt i december 2023, da den borgerlige regering nedsatte en kanonkomité under ledelse af historiker Lars Trägårdh. Med den konservative kulturminister Parisa Liljestrands ord skulle den svenske kulturkanon i yderst omskiftelige tider bidrage til »at opretholde følelsen af et vi«.
Del: