Himlen over Amsterdam er lige så lysende blå som den på Vincent van Goghs billede Det lyserøde ferskentræ, selvom det er malet i Arles, Frankrig, i 1888. Dengang skrev van Gogh til sin bror, fortrolige og mæcen, Theo van Gogh:

»Jeg havde arbejdet på et lærred (størrelse 20) udendørs i en frugthave – pløjet lavendelmark, bambushegn – to lyserøde ferskentræer mod en vidunderlig blå og hvid himmel. Formodentlig det bedste landskab, jeg nogensinde har lavet.«