Kikkert. Javier Tapias 24 meter lange collage på M/S Museet for Søfart leger med historien, kolonialismen og vores syn på fortiden. Heldigvis er værket langt mere åbent og billedmæssigt begavet end museets lidt forudsigelige program om »nye blikke«.
Søfart i nye farvande

Jeg har siden min barndom haft et blødt punkt for M/S Museet for Søfart. Min farfar tog mig af og til med på museet, der dengang hed Handels- og Søfartsmuseet og lå på Kronborg. Han var medlem af museets venner og så det nok som en pligt at vise barnebarnet de utallige skibsmodeller og maritime skilderier.
Den daværende faste udstillings insisterende ensformighed kunne måske være lidt af en mundfuld for en niårig, men det blev opvejet af den helt særlige stemning i slottets museumsrum. Kærligheden til stedet blev ikke mindre, da museet skiftede navn og i 2013 flyttede ind i det Bjarke Ingels-tegnede underjordiske kompleks omkring det nedlagte skibsværfts tørdok, hvor skiftende museumsfolk på fornem vis har udfoldet ny viden om Danmark som søfartsnation.


