Nogen eventyrlysten opdagelsesrejsende er jeg langtfra, så helt kry var jeg ikke, da jeg i 1997 stod over for at skulle rejse til et af jordens mest kaotiske steder, nemlig Haiti, hvor Jørgen Leth residerede, og han og jeg skulle drøfte ideerne til hans portrætfilm Jeg er levende.

»Jørgen vil være sød ved dig,« trøstede Inger Christensen (hvad der skulle vise sig at være sandt), og den bemærkning har jeg tænkt meget på her i dagene efter hans død, hvor det, jeg hele tiden og allermest savner, er hans søde smil. At Jørgen Leth var King of Cool, betød nemlig ikke, at han var kold i røven, for lige så lidt tålmodighed han havde med dårlig stil, lige så venlig og imødekommende var han over for andre mennesker, som han gerne løftede op med en generøs bemærkning – »Sikken et flot slips!« – for slet ikke at tale om, hvordan den charmerende mand kunne glæde en kvinde med civiliserede komplimenter.