Frierfødder. 28.539 par blev i 2020 gift. Om et årti eller to er 48 procent af dem blevet skilt. Hvorfor er det så besværligt at være ægtefolk?
Scener fra et ægteskab
Som lidt for ung læste jeg Constance Ring af Amalie Skram. Den fattige embedsdatter Constance bliver gift, næsten solgt, til en halvgammel forretningsmand, der foretrækker den endnu yngre stuepige. Sådan er livet i 1885. Som kvinde har man to muligheder: Man kan gifte sig med et umenneske af en mand, eller man kan blive skøge, påpeger Constances tante et sted i bogen. Forfærdet spurgte jeg min bedstemor, der er det ældste menneske i mit liv, om Skrams realisme var realistisk. Det var den.
Som lidt ældre læste jeg Gift af Tove Ditlevsen og Fri os fra kærligheden af Suzanne Brøgger. Jeg fulgte med, når min mor cyklede på kondicykel til Ingmar Bergmans Scener ur ett äktenskap, og jeg svor, jeg aldrig skulle giftes. Efter kvindefrigørelsen, velfærdssamfundet, afviklingen af Gud og opfindelsen af p-pillen virker ægteskabet unødvendigt. Næsten irrelevant. Og med en skilsmisserate på 48 procent er det nemt at afskrive, næsten latterliggøre, ritualets højstemthed. Til døden eller NemID os skiller.
Del: