Status. Det er gerne om sommeren, at vi ser, hvor popmusikken er på vej hen. Og i år har den tilsyneladende ét mål: at vriste sig fri af det opbyggelige.
Sandheden i mudderet
Charli XCX har med albummet Brat sat lyd til sommeren 2024. Collage: Liv Lansner, originalfoto: Vianney Le Caer, Scanpix
Årets Roskilde Festival blev en våd omgang, det har selv de, der blot fulgte med på afstand, kunnet konstatere. Vi taler skybrud, torden, en overgang endda tornadovarsler kun 100 kilometer mod vest. Campister befandt sig pludselig i et sjællandsk Venedig uden gondoler, og på sociale medier så man telte blæse bort i vinden. Det tenderede farce, men vejrets vrede åbenbarede også en poetisk sandhed om popmusikkens væsen.
For mens vi stod i mudderet foran Orange Scene, iført gummistøvler og regnslag, var det, som om vi blev suget ind i en større musikhistorisk fortælling: en om poppens helt grundlæggende opfattelse af sig selv. Jo mere publikum dansede og glemte alt omkring sig, des længere sank de helt bogstaveligt ned i sølet; her var billedet på poppen som en hedonistisk kraft, et sted, hvor man vender det bestående ryggen og lader sig opsluge af noget større, af mudderet, i en rus af kollektiv dødsforagt.
Del:
