Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Tour de France. Læs mere og tilmeld Dem her.

Sidste år er længe siden, når man tager alt det, der er sket for Jonas Vingegaard i den mellemliggende periode, i betragtning. I kampen mod uret på 16. etape mellem Passy og Combloux kørte han sidste år det, flere har kaldt den bedste præstation på en enkeltstart nogensinde. Målt på tidsforskelle og effekten, hans ridt havde på løbet, er der ikke tale om et vurderingsspørgsmål.