For et halvt år siden viste en undersøgelse fra DI, at 43 procent af studenterne fra 2022 tog mindst tre sabbatår, mens det samme var tilfældet for 22 procent i 2013. Udviklingen vakte bekymring hos DI, »for vi ved jo ikke, hvor det ender henne«, som en af vicedirektørerne sagde, men det tror jeg godt, jeg ved. Det ender helt fint.

Jeg tog selv fire, før jeg begyndte på en uddannelse, og det var et fuldstændig passende antal.