Det er overlegent, hvordan det lykkes Gabriel Bier Gislasons debut, Natten har øjne, på én gang at være en rørende kærlighedshistorie, jødisk mysticisme-gys, knugende kammerspil og en let og fri komedie. Man kunne have bedt Natten har øjne om at beslutte sig for en genre, i stedet charmerer den frejdigt på flere registre.

Den lidt retningsløse forhenværende skuespiller Maja (Josephine Park) møder den britiske, jødiske Leah (Ellie Kendrick); de to falder for hinanden, og publikum falder med. De spiller romantikken så indtagende frem, der er noget kejtet og sultent over deres kemi, deres uimodståelige ansigtsspil, små smil, der griber hinanden. Det føles som at se et forfjamsket, romantisk komediemøde for første gang, hvilket er en bedrift i sig selv.