Opstramning. Vi kan ikke kun hygge, haledikke, underholde og fnise venskabeligt i Statsradiofonien.

Så er det nu, DR

At nationens mediemammut Danmarks Radio mangler vand under kølen, skyldes primært fravær af visionær, ansvarlig styring. DR er et enormt dyrt flagskib, som ikke præsterer modsvarende. Det er et ledelsessvigt. På broen udstikkes kursen, og kaptajnen er ansvarlig for, at den holdes støt, og skibet kommer i havn.

I 2018 blev DR beskåret med 20 procent, og knap 400 medarbejdere blev fyret. Generalsekretær på 12. år Maria Rørbye Rønn – som vel at mærke indkasserer en eksorbitant årsløn på små fire millioner kroner – bedyrede, at NU blev der gråt og fattigt på DRs sendeflader. Skønt DR bestemt også laver glimrende udsendelser, var sendefladerne imidlertid allerede da præget af uendelige genudsendelser, blødagtig nyhedsjournalistik, undværlig underholdning og en del uambitiøse egenproduktioner.

katk
Katja Kvaale (f. 1964) er antropolog besmykket med Københavns Universitets Guldmedalje. Katja har i peruansk Amazonas, Stillehavet, Filippinernes bjerge og ved såkaldt ’oprindelige folks’ fælles FN-repræsentation i Gèneve og New York forsket i kulturel kontinuitet som det erfares og praktiseres i folks levede liv og som det repræsenteres politisk af eliten; siden har hun sammenlignet med nye og ’oprindelige’ danskere. Det er også kulturel (dis)kontinuitet – forestillet, reel, (im)materiel/museal, indført, opført og fremført, lokal, national, etnisk og politisk – Katja har skrevet om i Weekendavisen siden 2015, især på etnografiske og kulturhistoriske museer.

Andre læser også