Kommentar. Mikhail Sjisjkin går til kamp mod Putins annektering af det russiske sprog. Vi bør tage ved lære af forfatterens offensive strategi.
Putin ejer ikke det russiske sprog
En ny litteraturpris har set dagens lys. Den skal hedde »Dar«, opkaldt efter Vladimir Nabokovs roman ved samme navn og betyder »Gaven«. Prisens initiativtager er forfatteren Mikhail Sjisjkin, som er en af vor tids mest oversatte russisksprogede forfattere. Russisksproget, kalder jeg forfatteren, som blev født i Moskva og har boet i Zürich i en årrække, for indtil prisen uddeles for første gang til maj næste år, kan vi ikke forudse, hvilken nationalitet vinderen har. Men vi ved med sikkerhed, at værket er skrevet på russisk.
Med prisen ønsker Sjisjkin og hans ligesindede forfatterkolleger, heriblandt den eksilerede nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitj fra Belarus, at gå til kamp mod Putins annektering af det russiske sprog. De mener nemlig ikke kun, det var Ukraines territorium, som russiske styrker invaderede i februar 2022; Rusland tog i samme forbindelse det russiske sprog som gidsel, og det nægter de at acceptere. Derfor lancerer de nu en litteraturpris, der kan tildeles enhver, der skriver og læser på russisk, uanset pas og bopæl.
Udmeldingen er bemærkelsesværdig, for lige siden krigens begyndelse har en række prominente russiske forfattere taget afstand til det russiske sprog, som de mener bærer kimen til landets totalitære og ekspansionistiske opførsel. Blandt andre Sergej Lebedev, som her i avisen 3. marts 2022, blot nogle få uger efter invasionen, tog afstand fra sit eget modersmål med følgende udmelding:
»Den russiske føderation er et multinationalt land. Den Russiske Føderation er et racistisk land. Der er tale om en i vores bevidsthed og kultur, i sproget og det almindelige verdenssyn dybt rodfæstet og stadig levende postimperial racisme, som berører ikke en eller to, men dusinvis af nationer, objekter, der tilsammen udgør et komplekst og omskifteligt chauvinistisk hierarki.«
I Ukraine har flere af landets russisksprogede kunstnere til gengæld oplevet eksklusion og mistænkeliggørelse. Et eksempel er filminstruktøren Sergej Loznitsa, en sag vi beskrev i avisen tilbage i maj 2022.
Med indstiftelsen af »Dar« viser Sjisjkin og hans kolleger, at der findes en anden vej. Problemet er ifølge dem ikke det russiske sprog, men dem der har magten i Rusland lige nu. Eller som Sjisjkin udtalte til det ukrainske eksilmedie Novaya Gazeta Europe forleden: »Det russiske sprog tilhører ikke diktatorer, men verdenskulturen.«
Denne sproglige modstandskamp bør vi tage ved lære af. Den er nemlig et inspirerende alternativ til den allestedsnærværende boykotlogik.
Vinderen modtager støtte til at få oversat sit værk til engelsk, tysk og fransk. Og Sjisjkin har på forhånd understreget, at det udelukkende er værkets litterære kvaliteter, som vil afgøre, hvem der bliver prisens første modtager. Helt forbilledligt støbt er denne russisksprogede gave.
Del:
