Med ét eneste tryk på skærmen har jeg slettet fem års intens samtale med min gamle mor. Ingen fortrydeknap i de tre minutter det tog at slette, kun en trist bjælke, der blev længere og længere, som var appen stolt af sit forehavende. Ingen papirkurv, alle lydbeskeder, billeder og videoer væk.

Min mor er 83 år gammel, og når hun dør, har jeg ikke længere det arkiv, jeg havde håbet på at klamre mig til. Et digitalt privilegium, som generationerne før mig ikke havde. Faktisk et af de eneste privilegier, der er formildende ved at leve i en fremmedgjort tid, hvor stort set al menneskelighed er erstattet af maskiner. Det er et rædselsfuldt regime, men WhatsApp er mit lyspunkt.