Posthum krænkelse

Sagen kort: Museer verden over diskuterer, om det er etisk forsvarligt at udstille døde mennesker. En række medlemmer af det britiske parlament har udarbejdet en rapport, som anbefaler, at alle menneskelige rester, som er anskaffet på kolonial vis, skal fjernes fra montrerne.

 På Glyptoteket, som har fire egyptiske mumier udstillet, følger man diskussionen tæt, fortæller egyptolog og museumsinspektør med ansvar for den egyptiske samling, Tine Bagh.

– Synes du, at det er okay at udstille mumier på museer?

»Det er et svært spørgsmål. Det er noget, vi diskuterer rigtig meget. Vi har haft mumier udstillet i rigtig lang tid, og det er noget af det mest populære på museet. Udstillingen er også forsøgt lavet på en så respektfuld måde som muligt ved at skilte med, at der er tale om mumier, og at de er udstillet i et rum, som imiterer et gravkammer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det bare er i orden. Vi følger diskussionen tæt og er meget lydhøre over for, hvordan verden ændrer sig.«

– Hvorfor er det vigtigt at udstille mumier på museer?

»Det er en vigtig del, hvis man gerne vil formidle den egyptiske kultur. Vi vil jo meget gerne forstå, hvordan de gamle egyptere levede og tænkte, og det kan mumierne fortælle en hel del om. Det er lidt det samme, som statuer kan, men her kommer man endnu tættere på, fordi man faktisk kigger på mennesker, som levede i det gamle Egypten.«

– Kunne man ikke nøjes med at udstille de tomme sarkofager? Hvorfor er det så vigtigt at have døde mennesker i montren?

»Det kunne man måske også godt. Men det hører med til historien, at de her mumier kom til museet for over 100 år siden. Vi ville jo aldrig købe mumier i dag. Så de er også en del af samlingens og museets historie.«

– Hvorfor ville I ikke købe mumier i dag?

»Fordi vi tænker anderledes i dag. Der er en anden etik i det. I forening af internationale museer, ICOM, pågår der også lige nu et arbejde med at revidere de etiske retningslinjer, som senest blev opdateret i 2004. Der er humant materiale også et dagsordenspunkt, så det er et arbejde, vi følger nøje.«

– Et af argumenterne i mumiedebatten er, at det er uetisk, fordi man ikke har fået samtykke fra de døde. Hvad tænker du om det?

»Det kan man jo i sagens natur ikke. Jeg synes også, at der er stor forskel på, om man taler om menneskelige rester fra direkte efterkommere, eller om man taler om mumier, som er flere tusind år gamle.«

– Et andet argument er, at det kan være traumatiserende for personer fra oprindelseslandet at se deres forfædre udstillet på den måde. Er det noget, I oplever på Glyptoteket?

»Nej, vi har ikke haft nogen egyptere på besøg, som har givet udtryk for den holdning. Jeg kan godt se, at det argument kan være mere relevant i nogle kulturelle sammenhænge, men det er ikke noget, vi oplever på Glyptoteket.«

– Et tredje argument er, at mumierne tilhører koloniale samlinger og derfor bør repatrieres. Hvordan er mumierne på Glyptoteket egentlig endt der?

»Den første fik vi i 1884, ved at Carl Jacobsen selv, vores grundlægger, skrev til konsulen i Beirut, som havde kontakt til museet i Kairo. Så sørgede museet for, at der blev sendt en kiste med en mumie til København. Den næste fik vi i 1895, ved at Danmarks første egyptolog, Valdemar Schmidt, købte den på en af sine rejser til Egypten. Kort tid efter forærede han den til Glyptoteket. De to andre mumier er kommet fra direkte udgravninger i 1911, som Ny Calsbergfondet støttede. Udgravningerne fandt sted i Havara, hvor den britiske egyptolog og arkæolog Flinders Petrie gravede og fik lov af Egypten til at beholde dele af de fund, han gjorde.«

– Kan det give anledning til repatrieringskrav?

»Nej, det vil jeg ikke umiddelbart tro. Vi har jo fået dem på legitim vis og med Egyptens samtykke.

– På Nationalmuseet har man tidligere afleveret gravfund tilbage til oprindelige folk i Alaska, Grønland og New Zealand. Hvad gør Glyptoteket, hvis Egypten beder om at få mumierne tilbage?

»Så lytter vi selvfølgelig til dem og undersøger sagen. Og hvis det giver mening og kan lade sig gøre rent juridisk, så kunne det godt ende ud i en tilbagelevering.«

– Hvem tilhører mumierne egentlig?

»Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål. Hvis vi tager vores fire mumier, så er der to, hvor vi nogenlunde ved, hvilket område de er fra, men ikke deres præcise udgravningslokationer. De to andre har vi ingen idé om. Så det ville være helt umuligt at lægge dem tilbage til der, hvor de kom fra.«

– Får denne diskussion dig til at revidere Glyptotekets omgang med mumier?

»Det er klart, at det er noget, som er blevet diskuteret mere og mere i løbet af de sidste ti år. Og Glyptoteket er selvfølgelig en del af den diskussion.«

– Hvad ville det betyde for Glyptoteket, hvis I ikke længere kunne udstille mumier?

»Der går noget formidlingsmæssigt tabt, hvis man ikke længere kan få oplevelsen af at spejle sig fysisk i et 3.000 år gammelt menneske. Det er der noget særligt over. Jeg har meget respekt for diskussionen, og jeg vil gerne tage så meget hensyn til alle som overhovedet muligt. Men jeg vil være ked af, hvis vi ender et sted, hvor man bliver bange for at udstille genstande fra andre kulturer end sin egen. Egyptiske samlinger er jo verdens bedste ambassadør for det gamle Egypten, fordi det fascinerer så mange mennesker.«

– Tror du stadig, at Glyptoteket udstiller mumier om ti år?

»Det er svært at spå. Især om fremtiden. Det er svært at sige, fordi det er så stor en diskussion lige nu. Jeg tør hverken sige, om det ender med det ene eller det andet.«

Læs Weekendavisens interviews om aktuel kulturdebat i serien Spurgt.